Erstatning til minkavlere stiger med over seks milliarder
Udgifterne til det nedlagte minkerhverv stiger samlet til knap 30 milliarder kroner efter nyt skøn.
Regningen til minkavlerne bliver større end hidtil antaget. Det sker, over tre år efter at et flertal i Folketinget besluttede, at millioner af danske mink skulle aflives for at dæmme op for en mulig mutation af coronavirus i mink.
Dermed blev minkavlerne berettiget til erstatning fra staten – og den bliver højere end først ventet. Regningen stiger ifølge et skøn med 6,3 milliarder kroner, oplyser fødevareminister Jacob Jensen (V) til Ritzau.
– Det er selvfølgelig stadig et skøn, fordi vi kommer jo først i mål, når vi har alle afgørelserne færdiggjort. Men det her er et bedre skøn, end det vi havde tidligere, siger Jacob Jensen.
Skønnet stammer fra de første 51 afgørelser fra Taksationskommissionen, som nu er kommet. Ifølge Fødevarestyrelsen er niveauerne for erstatning i afgørelserne højere end tidligere vurderet.
Jacob Jensen orienterede i oktober 2023 Folketinget om, at udgifterne til erstatningerne ville blive højere end først antaget. Den gang blev det vurderet til at være omkring to milliarder højere.
Men det blev altså 6,3 milliarder kroner ekstra oven i hatten.
Udgiften til erstatning til minkavlerne og branchens følgeerhverv udgør nu cirka 24 milliarder kroner.
Samlet set vil udgifterne udgøre cirka 29,5 milliarder kroner, der også indeholder udgifter i forbindelse med nedrivningsopgaver.
Det arbejde er indledt. Bygningsstyrelsen kalder det danmarkshistoriens største nedrivningsopgave i nyere tid.
Hos Danske Minkavlere mener formand Tage Pedersen, at den daværende S-regering undervurderede, hvor stor en opgave det er at nedlægge et erhverv.
Den anden årsag til, at regningen bliver større, er, at det går for langsomt med at få udbetalt erstatningerne, mener formanden.
Ifølge Danske Minkavlere har kun 59 ud af cirka 1200 farme fået afgørelse i deres erstatningssag.
– Jo længere tid det tager at få udbetalt erstatningen til avlere, jo dyrere bliver det for staten. For det er et kæmpe apparat med rigtig mange ansatte, der skal have løn hver dag.
– Dernæst løber der omkostninger på for alle virksomhederne, der skal erstattes. En del af de omkostninger, der løber på, fra vi blev nedlagt i 2020, til vi bliver erstattet, skal staten også betale, siger Tage Pedersen, der også er formand for Kopenhagen Fur.
Fødevareministeren forsikrer, at pengene ikke skal findes fra andre områder, som for eksempel ældre- eller sundhedsområdet, da der er tale om ekstraordinære udgifter.
Men det er skatteborgerne, der skal betale for nedlukningen af minkerhvervet, og ministeren kan godt forstå, hvis folk synes, “at det er rigtig mange penge”.
– Men jeg håber også, at folk synes, at det er rimeligt, at hvis man får fjernet sit livsgrundlag, at man bliver eksproprieret af staten, at man så helt grundlovssikret skal have en erstatning, der svarer til det tab, man har lidt, siger han.
Det var på et pressemøde i november 2020, at statsminister Mette Frederiksen (S) sagde, at alle mink skulle aflives af frygt for et muteret coronavirus.
Det kom efterfølgende frem, at der ikke var lovhjemmel bag beslutningen. Det kom der efterfølgende. Desuden blev der sået tvivl om selve det sundhedspolitiske grundlag for aflivningen.
Der blev vedtaget et forbud mod hold af mink i nogle år. Men det har været tilladt siden 1. januar 2023. Det er dog et fåtal, der har taget det op igen, da alle avlsdyrene blev aflivet.
/ritzau/
Først publiceret: 31. januar 2024
Artiklen er sidst opdateret 31. januar 2024 kl. 10:45
