Politisk uro danner bagtæppe for kong Frederiks besøg i Polen

Onsdag tager kong Frederik hul på et erhvervsstød i Polen. I mellemtiden er der uro blandt landets politikere.

Det er en smilende præsident, der onsdag har taget imod kong Frederik i den polske hovedstad, Warszawa, i forbindelse med et dansk erhvervsfremstød i landet.

Men bag facaden hersker der i øjeblikket uro, og præsident Andrzej Duda har de seneste måneder gjort sit for at fastholde de politiske spændinger i landet.

Præsidentens strid med den siddende koalitionsregering ledet af Donald Tusk er så højspændt, at det har været med til at skabe uro i den polske befolkning.

Det siger Jens Mørch, der er Polen-kender og chefredaktør på nyhedssitet Polen.dk.

– Der er åben krig mellem parterne, og det har været højdramatisk på en måde, som vi slet ikke kender til i Danmark. Men borgerne har valgt Tusk og EU, siger han.

Den bitre strid mellem parterne er senest blevet forværret af Dudas beslutning om at benåde to partifæller.

Mariusz Kaminski og Maciej Wasiker blev begge dømt for magtmisbrug under deres partis første regeringsperiode tilbage i 00’erne.

Præsident Duda benådede dem i 2015. Men landets højeste domstol ophævede i juni benådningerne og gav ordre til en ny retssag.

En anholdelsesordre på de to blev udstedt kort efter nytår.

Så sent som i sidste uge valgte Duda så for anden gang at benåde de to.

Sagen har ledt til, at medlemmer af præsidentens parti, det store nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed (PiS), har anklaget den nye, EU-venlige regering for brud på retsstatsprincippet.

I samme omgang blev Kaminski og Wasik kaldt “de første politiske fanger” i landet siden kommunismens fald.

Paradoksalt nok er en omstridt retsreform med til at kaste endnu mere grus i det politiske system i Polen.

Blandt den nye regerings ambitioner finder man nemlig et ønske om at tilbagerulle en omstridt retsreform, der har været med til at skabe en kløft mellem EU og Polen.

Duda, der som præsident har retten til at skulle stemme al lovgivning igennem, har imidlertid ikke givet regeringens forslag om en tilbagerulning af reformen grønt lys.

Reformen blev indført under den seneste regering ledet PiS.

Den havde som formål af dirigere dommere og det juridiske system fra politisk side. Men den strider imod princippet om uafhængige domstole, mener EU.

PiS sad på magten fra 2015 til 2023.

/ritzau/

Først publiceret: 31. januar 2024
Artiklen er sidst opdateret 31. januar 2024 kl. 14:41