Se det mest brugte kodeord i 2023: En gave til kriminelle

Det er en rigtig god idé at vælge dine kodeord med stor omhu, hvis du vil undgå at blive hacket.

Er du bekymret for fremtiden? En fremtidsfuldmagt kan være med til at skabe tryghed for dig og din familie.

Vi advarer gang på gang mod nemme kodeord, der gør livet lettere for svindlere, men alligevel topper 123456 som den mest brugte kode år efter år.

Det skriver Tv 2 ud fra en omfattende analyse, som virksomheden NordPass har lavet. Den viser de 200 mest brugte kodeord på verdensplan, og længere ned i artiklen her kan de se de 20 mest benyttede.

Analysen viser blandt andet, at folk er mest sløsede med kodeord til streamingtjenester, mens man gør sig mere umage, når det gælder banker og andre finansielle tjenester. Derudover er tal i rækkefølge meget populære.

Et stærkt kodeord er kendetegnet ved:

  1. At være minimum 12 tegn.
  2. At benytte minimum både store og små bogstaver, men gerne en blanding af bogstaver, tal og/eller specialtegn.
  3. At være usædvanligt og svært at gætte for andre.

Kilde: sikkerdigital.dk

Et problem hos ældre

Ældre mennesker har oftere udfordringer med at lave stærke koder end den yngre generation, påpeger professor Carsten Schürmann fra IT-Universitetet i København.

“De ældre generationer tænker ikke så meget over det. Hvor mormor måske glæder sig over at kunne facetime med barnebarnet, tænker hun måske ikke så meget over cybersikkerhed, som ham,” siger professoren til Tv 2.

5 gode råd om kodeord

  1. Lav stærke kodeord, og find på din egen huskeregel.
  2. Brug ikke samme kodeord flere steder.
  3. Del aldrig dit kodeord med andre.
  4. Brug to-trins-login, hvor det er muligt.
  5. Brug en passwordmanager til at holde styr på dine kodeord.

Top 20 over de mest brugte kodeord 2023

  1. 123456
  2. admin
  3. 12345678
  4. 123456789
  5. 1234
  6. 12345
  7. password
  8. 123
  9. Aa123456
  10. 1234567890
  11. UNKNOWN
  12. 1234567
  13. 123123
  14. 111111
  15. Password
  16. 12345678910
  17. 000000
  18. admin123
  19. ********
  20. user

Først publiceret: 6. januar 2024
Artiklen er sidst opdateret 5. januar 2024 kl. 13:48

Se, hvad vi ellers skriver om:

og