Ny tv-serie sætter Anker Jørgensen i centrum

Søndag ruller første afsnit af "Anker" over skærmen hos Tv2. En tv-serie, som har Anker Jørgensens tid som statsminister som omdrejningspunkt.

Lars Ranthe spiller Anker Jørgensen, imens indtager skuespiller Natalie Madueño rollen som Ritt Bjerrgaard. Foto: Foto: Henrik Petit/TV 2

Han blev en markant skikkelse i vores politiske historie.

Og nu bliver Anker Jørgensen liv som statsminister – både hjemme i privaten og Christiansborg – til en tv-serie i tre afsnit på Tv2.

Fortællingen om Anker Jørgensen foldes ud gennem en blanding af arkivklip og fiktion, hvor store danske skuespillere indtager rollerne som 1970’ernes mest indflydelsesrige politikere, lyder det fra tv-stationen.

“Anker” har premiere på Tv2 søndag 7. januar 2024.

Handler både om politik og familien

De tre afsnit rummer blandt andet politiske nedture, truslen fra Fremskridtspartiet og samarbejdet med Venstre i SV-regeringen.

Anker Jørgensens familieforhold bliver også portrætteret.

Hustruen, Ingrid, der spilles af Maria Rich, er ikke glad for al den opmærksomhed, der følger med titlen som statsministerfrue.

Sønnen Peter, der spilles af Magnus Juhl Andersen, synes ikke, at Anker gør nok for arbejderne, og Kirsten, Anker og Ingrids datter, udfordrer sin fars forestilling om kernefamilien og kvinderollen.

Disse skikkelser er med serien:

  • Anker Jørgensen Lars Ranthe
  • Ingrid Jørgensen Maria Rich
  • Per Hækkerup Ole Boisen
  • Thomas Nielsen Jens Jørn Spottag
  • Karla Lisbet Dahl
  • Peter Jørgensen Magnus Juhl Andersen
  • Kirsten Jørgensen Nanna Finding Koppel
  • Ritt Bjerregaard Natalie Madueño
  • Svend Auken Magnus Haugaard
  • Erhard Jakobsen Ole Lemmeke
  • Mogens Glistrup Esben Dalgaard
  • Jens Otto Krag Frank Thiel

“Anker” har premiere på Tv2 søndag 7. januar 2024. Serien rummer tre afsnit – dermed 14. januar og 21. januar. 

Først publiceret: 5. januar 2024
Artiklen er sidst opdateret 8. januar 2024 kl. 14:03

Se, hvad vi ellers skriver om:

og