Min demensramte far: Glædelig jul på plejehjemmet

Nu er der ikke længe til jul, og så glædes gamle og unge, står der i salmen.

Min far har altid glædet sig og elsket julen, han kunne blive helt rørt, når han kiggede rundt på børn og børnebørn samlet om julebordet.

Men han elsker ikke julen mere. For han ved ikke længere, hvad det er. I dag ville tåren i øjet have en anden årsag.

Min fars demenssygdom er så fremskredet, at han ikke kender os, og mister flere og flere færdigheder. De mindste ting kan efterhånden være svære og give udfordringer. Og der skal ikke meget til, før han bliver utryg, vred, bange.

Det kan være noget så simpelt som at få sko på. For hvad er nu det? Hvad vil vi ham til?

Ingen grund til at stresse

Som han har det nu, vil det være synd at fjerne ham fra plejehjemmet, hvor han har boet næsten to år nu. Derfor skal vi ikke fejre juleaften sammen med ham.

Det er svært, men det kan ikke være anderledes – og det er af hensyn til ham.

Når man formentlig ville blive nervøs, urolig, vred, bange, ked af det – eller det hele – ved at skulle afsted, ud og køre i bil, være et andet sted – så giver det ikke mening, og der er ingen grund til at udfordre ham og stresse ham unødigt.

Julemiddag med beboere

For ét år siden var det første gang, at han ikke var sammen med familien juleaften. Men vi tror, han havde en god eftermiddag og aften alligevel.

Om eftermiddagen var min mor og søster sammen med ham på plejehjemmet, og min mor blev og spiste julemiddag sammen med ham og de andre beboere, før hun sluttede sig til familien senere på aftenen, da han faldt i søvn.

For der bliver jo også holdt jul på et plejehjem, med mad, pynt og sange

En gave ad gangen

Heldigvis er julen også mere end kun juleaften. Der er helligdagene, hvor mange i familien har fri, og man kan komme på hyggelige besøg på plejehjemmet, med lidt julegodter og måske en gave.

Én gave ad gangen – så det ikke giver for meget forvirring – og gerne i flot, skinnende papir.

Et juletræ med lys i udenfor stuevinduet, lidt pynt, en julerose på bordet, en dåse småkager i skabet. Måske lytte til lidt julemusik eller synge sammen. Så er dét jo jul.

Og forhåbentlig opfattes stemningen alligevel og smitter måske lidt, både på den som er ramt af demens, på familie og personale.

Omsorg vejer tungest

Før min far blev syg, ville jeg nok have ondt af beboere på plejehjem, som ikke var sammen med deres familie juleaften.

I dag tænker jeg, at der kan være mange gode grunde til, at beboerne holder jul, hvor de bor. Det kan netop være hensyn og omsorg, som vejer tungest – fordi det vil være synd og give unødig uro og frustrationer, hvis vedkommende skal tages ud af sine vante omgivelser og ikke forstår, hvad der foregår.

Det betyder ikke, at han eller hun er glemt. Måske er der tværtimod tænkt rigtig meget på, hvad der er bedst for ham.

Lenes 4 gode råd om julen med en demensramt

Tænk det godt igennem, så julen for din demensramte pårørende bliver en god oplevelse.

• Hvis vi var i tvivl, så ville vi tale med personalet på plejehjemmet om, hvordan min far ville få den bedste jul.  
• Jul på plejehjem eller hos familien – hvad er bedst? Det KAN være mest kærligt og hensynsfuldt at lade sin pårørende blive på plejehjemmet juleaften, mener jeg. Måske skal man lade sine egne tanker om familiejul træde i baggrunden og tænke på, hvem der har hvilke behov.
• Måske kan en eller flere nære pårørende deltage i en del af jule-arrangementet på plejehjemmet i stedet
• Jul er mere end juleaften. Måske er der god tid i juledagene til at komme på et hyggeligt besøg, måske færre personer ad gangen, uden uro, uden stress.

Jeg ønsker alle en glædelig jul.

Først publiceret: 18. december 2023
Artiklen er sidst opdateret 18. december 2023 kl. 13:00