Lægens råd: Er du syg ældre eller sund senior?
Med tiden er ordet ældre blevet synonymt med pleje og omsorg. Men alderdom er i sig selv ikke årsag til sygdom. Derfor bør vi bruge ordet senior om os, der er oppe i årene.
Sproget skaber den virkelighed, som det beskriver. Det gælder også det sprog, som bruges om os gråhårede.
Siden 1980’erne har der udviklet sig et særligt sprog, hvor ”ældre” indgår som kliché – et ”ældresprog”.
Betegnelsen ”ældre” var relativt sjældent brugt før den tid, men blev pludselig almindelig, især efter Ældrekommissionens rapporter fra starten af 1980’erne.
Vi blev ældre med Ældre Sagen
Henning Kirk
Henning Kirk er læge og aldringsforsker. Har skrevet flere bøger om aldring og hjerne og er en meget flittig foredragsholder. Nyeste bog er “Godt nyt om gamle hjerner” (Gyldendal 2020).
Han er en hyppigt anvendt foredragsholder og er kendt for sin store viden inden for områderne alderdom, hjernen, socialpolitik, seniorpolitik, sundhed og motion. Han evner at formidle svære emner, så alle kan forstå det.
Henning Kirk er tidligere leder af Gerontologisk Institut, nu selvstændigt virkende som forfatter, konsulent og ikke mindst en utrolig efterspurgt foredragsholder landet over. Han modtog i 2014 Danske Ældreråds hæderspris for sin indsats med at formidle viden om aldring og ældre.
Og det gik stærkt efter stiftelsen af Ældre Sagen i 1986.
En sand byge af halvvisne sprogblomster så dagens lys, og de fleste drejede sig om pleje og omsorg.
Disse betegnelser førte blandt andet til ”ældrepleje”, og man talte om ”ældreområdet”.
Samtidig kom Ældre Sagen med meget offensive udmeldinger med det åbenlyse formål at gøre ”de ældre” til både en interessegruppe og en politisk målgruppe. Sidstnævnte blev især udnyttet af Dansk Folkeparti, som blev stiftet i 1995, og ”ældre’-betegnelsen” blev i realiteten gjort til et synonym for ”behov for omsorg og pleje”.
Ensbetydende med omsorg og pleje
På det tidspunkt nedsatte kommunerne efter ny lov de kommunale ældreråd.
Alle disse udviklinger forstærkede den folkelige bevidsthed om ”de ældre” som en særlig voksenkategori med fælles problemer og behov.
Og samtidig blev det i medierne og den politiske debatter mere og mere tydeligt, at ”ældre” og ”ældreområdet” stort set drejede sig om omsorg og pleje.
Senior får mere plads i debat
Sund eller pleje?
- Vi bliver ikke mere ens med alderen
- ”Ældre”’-betegnelsen er fejlagtigt blevet synonym med “omsorg og pleje“
- Behov for omsorg og pleje skyldes sygdom – ikke alderen i sig selv
- Seniorbetegnelsen egner sig bedre til at beskrive sund og aktiv aldring
Nu, hvor der både er kommet en ”ældreminister”, og en ”ældrelov” er på vej, ser man måske en modsat bevægelse vise sig. Betegnelsen ”senior”, der ikke i samme grad associeres med ”omsorg og pleje”, har fået en større plads i samfundsdebatten, blandt andet med stiftelsen af Danske Seniorer og Faglige Seniorer.
Samtidig skifter flere og flere ældreråd navn til ”seniorråd”.
Væk med “ældrepleje”
Men det er ikke nemt at ændre folks sprogbrug, heller ikke politikernes. Og Ældre Sagen vil næppe være toneangivende i bestræbelserne for at fremme seniorbetegnelsen.
Men man kunne jo begynde med at være mere konkret, når man taler om omsorg og pleje. Gå væk fra betegnelsen ældrepleje, også for at gøre op med de forældede forestillinger om, at alderdommen i sig selv er årsag til sygdom og plejebehov.
Det er ikke alder, men sygdom, der medfører behov for omsorg og pleje.
Hvilken betegnelse foretrækker du?
Først publiceret: 21. november 2023
Artiklen er sidst opdateret 22. november 2023 kl. 7:42
