Her kan du få dine kvitteringer digitalt
Lidl får en ny funktion i deres kunde-app, hvor kunderne kan fravælge papirkvitteringer og i stedet få dem digitalt. Men de er langt fra de eneste - digitale kvitteringer har længe været inde i varmen.
Spar på papiret, sig nej tak til din fysiske kvittering.
Sådan lyder det fra dagligvarekæden Lidl, der har udrullet en ny funktion i deres Lidl Plus-app, hvor kunderne aktivt kan fravælge de fysiske kvitteringer og i stedet kun få dem digitalt via appen.
Formålet med initiativet er at reducere det betydelige forbrug af papir, der anvendes til kvitteringer i butikkerne.
Den digitale kvittering har præcis samme gyldighed som en trykt kvittering i forbindelse med returnering eller reklamation.
Download Lidl Plus-appen via App Store.
Download Lidl Plus-appen via Google Play.
Her kan du også fravælge papirbonen
Efterhånden er der gode muligheder for at få en digital kvittering i stedet for en bon, når du køber ind.
Måske har du allerede hørt om Storebox appen, der er en af de første på markedet i forhold til digitale kvitteringer?
Med Storebox kan du få dine kvitteringer digitalt efter hvert køb – direkte på mobilen. Hvis du betaler med et betalingskort i nogen af de specifikke butikker, som Storebox har tilknyttet, kan du få din kvittering i Storebox i stedet.
Du kan bruge appen i mere end 7.500 butikker, og der kommer hele tiden nye til. Det er nemt at komme i gang, og så er det gratis.
Coop har ikke ønsket at gå med i Storebox appen. De bruger deres egen Coop app, og hvis du køber med Coop scan-selv eller registrerer dit medlemskort, kommer der automatisk en digital kvittering herind.
I Coop appen kan du få kvitteringer fra blandt andre Superbrugsen, Kvikly, Dagli’ brugsen og Fakta.
Butikker, som er tilmeldt Storebox
- ABC Lavpris
- Aarhus Parkering
- BAUHAUS
- BR
- Basalt
- Bilka
- Biltema
- Bramming Electronic
- Børnenes Kartel
- Carls Jr.
- Dantaxi
- FOG
- Føtex
- Harald Nyborg
- Horsens Kommune Parkering
- Illum
- KaffeMekka ApS
- Lagkagehuset
- Løvbjerg
- MENY
- Matas
- Min Købmand
- Netto
- Normal
- OIL! tank & go
- Paw Sko
- Plantorama
- REMA1000
- SPAR
- Salling
- Starbucks
- Uno-X
- XL-Byg
- jem & fix
Hvad foretrækker du: papirbon eller digital kvittering?
Først publiceret: 13. november 2023
Artiklen er sidst opdateret 13. november 2023 kl. 8:25