Ny forskning kan give vikingedronning en plads i kongerækken
Forskere ved nationalmuseet kan afsløre manden bag Jellingstenens runer. Det sætter dronning Thyra i nyt lys.
Runer er som fingeraftryk – hugget i granit.
Ved hjælp af 3D-scanninger kan et hold af forskere fra Nationalmuseet afsløre, hvem der er forfatter til runerne på Jellingstenen.
Og ikke mindst, at vikingetidens dronning Thyra spillede en noget større rolle end først antaget.
Det vurderer Lisbeth Imer, runolog og seniorforsker på Nationalmuseet, på baggrund af de nyeste fund.
– Vi plejer at sige, at danmarkshistorien eller kongerækken starter med Gorm den Gamle. Nu skal vi måske hellere sige, at den starter med Gorm og Thyra, siger hun.
På spørgsmålet, om hvorvidt Gorm den Gamle og dronning Thyra kan opfattes som værende ligestillet i magten, svarer seniorforskeren “ja”.
Nationalmuseets forskere har ved at undersøge huggeteknikken fundet frem til, at forfatteren til runerne på Jellingstenen er “runeristeren Ravnunge-Tue”.
Navnet får måske ikke en klokke til at ringe, og det er nok mest kendt blandt fagfolk. Ikke desto mindre står Ravnunge-Tue bag flere runesten i området omkring Jelling.
Ifølge Lisbeth Imer er hans runer hugget efter en, som han kalder for “dronning Thyra”. Det har længe skabt diskussion: er det den dronning Thyra, som er kendt fra historien, eller en anden?
– Det er sandsynligvis den samme Thyra, fordi der er skabt den her personlige forbindelse, siger seniorforsker.
– Hun er faktisk nævnt på fire runesten i det område. Det betyder, at Thyra er den person i hele vikingetiden, der er nævnt på flest runesten i hele Danmark.
Opdagelserne viser, at Thyra har været en kvinde med en “enorm stor magt”, hvor hun har rådet over landområder og haft politisk indflydelse ifølge Lisbeth Imer.
– Harald Blåtand kunne ikke have samlet riget uden Thyra og hendes magt, og uden at han havde været søn af hende, tilføjer hun.
I Danmark er der omkring 260 bevarede runesten fra det område, der var på dansk jord i vikingetiden ifølge Nationalmuseet.
Seniorforskeren håber derfor på, at 3D-modellerne kan give flere spændende resultater, blandt andet muligheden for at få mere information om de personer, der ikke er så beskrevet fra vikingetiden.
/ritzau/
Først publiceret: 27. september 2023
Artiklen er sidst opdateret 27. september 2023 kl. 7:21
