Opdag 16 sunde og lækre alternativer til sommerens søde fristelser

Få de skønne tip til sukkerfri sommersmag: Gør din sommer sundere ved at erstatte sodavand, slik og snack med sunde alternativer.

Udfordringerne ved for mange søde sager er, at mere vil have mere.

Sommeren er i gang med med al sin varme, glæde og nydelse.

Den lyse og dejlige årstid behøver man egentlig ikke at forsøde yderligere – den er skøn i sig selv.

Men det er selvfølgelig fristende at stoppe op ved isbiksen og nappe en vaffel – en lækker kold smagsoplevelse. Så nyd isen – den bliver måske spist i godt selskab med venner eller børn. Det er livskvalitet.

Der, hvor det kan være rigtig smart at sætte ind med små sunde forbedringer i dagligdagen, er i høj grad sammensætningen af kosten: Spis færre hurtige kulhydrater og søde sager – det giver en sundere krop med mere energi.

Det søde liv sætter sig på maven

Alt det vi spiser bliver omdannet til glukose – altså energi til musklerne, så vi kan fungere og bevæge os rundt. En kost med mange proteiner, fibre og fedt gør dette job rigtig godt.

Udfordringerne ved for mange søde sager er, at mere vil have mere.

Spiser man alt for meget sødt, påvirker vi det appetitregulerende hormon leptin, som øger forbrændingen og som fortæller os, hvornår vi skal holde op med at spise.

Det er smart. Men det fine hormon mister sin kraft, hvis vi spiser for mange søde sager og det bliver en negativ spiral.

Sukker har ingen ernæringsværdi og den alvorlige skyggeside er, at det kan lede til hjerte- karsygdomme, højt blodtryk, inflammation og diabetes. Og det gør ikke sagen bedre, at de kalorier og kulhydrater vi overspiser omdannes til fedt, som sætter sig på maven.

Drop colaen og ketchup

Den bedste måde at ændre vaner er at ændre sine “forbilleder”. Når vi ser en reklame for cola, ser det lækkert ud – men hvis man vil passe på sin krop, skal man modstå fristelsen.

Sund krop: Drop colaen! Hvis man kan lide en burger, er det vigtigt at vide, at der er sukker i brødet og ketchuppen – derimod er kødet og osten sunde, mættende og nærende.

16 Alternativer til den søde tand

Hvis man vil skære ned på sukker, er det motiverende at have et alternativ.

Disse 16 lækkerier kan jeg anbefale, og de kan overdøve de fleste skrig fra den søde tand.

Alternativer til sodavand

  • Mineralvand med mynte, citron, lime, måske et lille skvæt hyldeblomstsaft
  • Iskaffe med godt med isterninger, mælk og evt. espresso – eller almindelig kaffe
  • Lemonade med citron og ingefær og danskvand (evt. sødet med stevia)

Alternativer til slik

  • Tørret frugt
  • Nøddeblanding
  • Ristede mandler
  • Friske bær

Sunde snacks

  • Flæskesvær
  • Tyndt skåret skinke, pølse
  • Ost i alle afskygninger
  • Ristede græskarkerner
  • Peanuts

Gode desserter med lavt sukkerindhold

  • Chokolademousse (sukker er mindste ingrediens)
  • Citronfromage med flødeskum – sommerhit
  • Koldskål med bær og få kammerjunkere
  • Mørk chokolade brownie

Anders Bachs klummer bygger på egne holdninger og erfaringer med livet som diabetiker. 

Først publiceret: 22. juni 2023
Artiklen er sidst opdateret 22. juni 2023 kl. 11:00

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og