Skal spille dronningen: privatlivet i fokus
Snart skal skuespiller Ulla Henningsen portrætterer dronning Margrethes liv som regent. Og her vil privatlivets glæder og sorger hos dronningen komme i fokus.
Om mindre end en måned træder den kendte skuespiller Ulla Henningsen frem på Gamle Scene som landets dronning.
Det sker, når musicalen “Margrethe” får urpremierer.
Her vil dronning Margrethes liv fra barn til alderdom blive fremstillet i anledning af dronningens 50 år som monark.
Og publikum kan godt forvente, at skuespillernes skildring vil kredse om at få dronningens privatliv frem i scenelyset.
Det fortæller Ulla Henningsen til Her og Nu.
Må ikke blive påtrængende
Musicalen skal give et indblik i sider af dronningens liv, der er ikke har noget med gerningen at gøre, forklarer skuespilleren.
“Alt det officielle, alt det fornemme, alt det dronningeagtige, det er der i glimt, men ellers er det jo en kvinde. En ældre kvinde. Hun taler jo aldrig om sit privatliv, og det tillader vi os jo måske at nærme os en lille smule, uden at det forhåbentligt bliver for påtrængende,” siger Ulla Henningsen.
Du kan læse mere om selve musicalen herunder.
Tror ikke det er rart
Ifølge Ulla Henningsen er sandsynligheden for, at se dronningen i kongelogen til forestillingen ikkeeksisterende.
“Det tror jeg ikke, hun gør. Jeg har hørt et sted, at hun ikke vil, at hun ikke giver sig af med det. Hun ser ikke “The Crown”, det interesserer hende ikke, lyder det fra skuespilleren og tilføjer:
“Så det tror jeg ikke, hun gør, og det forstår jeg godt. Jeg tror ikke, at det er rart.”
Bliver opført flere steder i landet
Ulla Henningsen får selvskab af skuespiller Peter Schrøder, som skal spille prins Henrik.
Musicalen “Margrethe” får urpremiere på Gamle Scene 23. juni.
Forestillingen kan desuden opleves i forbindelse med H.C Andersen Festivals i Odense og Musikhuset Aarhus.
Først publiceret: 21. juni 2023
Artiklen er sidst opdateret 21. juni 2023 kl. 11:28