De bedste tip til seniorer: Derfor er protein din krops superhelt

Listen over de gode ting, proteiner gør for kroppen, er næsten er uendelig. Og er vigtig for især seniorer. Se her hvad du kan spise - og hvad det gør godt for.

Kroppen skal have sit brændstof, og det skal være sundt og næringsrigt og udfylde den funktion at holde os sunde og raske op igennem årene.

Er protein den oversete genvej til et super godt helbred, når man er nået op i årene?

Der er i hvert fald adskillige gode grunde til at at spise mad med proteiner, da listen over de gode ting, proteiner gør for kroppen, næsten er uendelig.

Mange har sikkert et familiemedlem eller en ven, som har erfaret, at når et svært sygdomsforløb opstår, er en del af kuren, at man skal drikke proteiner i små flasker.

Det oplevede jeg med min egen mor, da hun fik kræft. Jeg har ofte tænkt siden, at det er sent at sætte ind med en af de vigtigste energikilder til kroppens fine maskineri.

Så jeg anbefaler at du sikrer dig, at en god andel af din kost er proteinrig længe før proteinerne skal være en del af en redningsaktion.

8 superkilder med protein

De bedste kilder til protein er:

Æg – såkaldt “superfood” – og nej, hold dig ikke tilbage på grund af kolesterolet
Kød – alle typer
Fisk – tun, rejer og torskerogn topper listen, men alt fisk er godt
Bælgfrugter, bønner og linser
Groft brød og havregryn
Nødder – særligt peanuts, pistacienødder og mandler
Mælkeprodukter, hvor faste oste topper, men også hytteost og skyr scorer højt
Pålæg – rullepølse, spegepølse og leverpostej er gode kilder

Godt for ældre

Når vi bliver ældre mister vi muskelmasse, og det er her protein – kombineret med moderat motion – kommer ind som en sand superhelt.

Protein giver en lang mæthed, og kroppen bruger det både som byggesten til musklerne og som energi – derfor har en proteinrig kost også den positive side, at det er nemmere at holde vægten.

6 gode ting protein gør ved kroppen

Alt det gode som proteiner gør for kroppen:

Opbygger og vedligeholder celler og væv – det vil sige: Holder musklerne i sving!
Opretholder produktion af hormoner og enzymer – vigtigt for en krop i balance
Positiv indvirkning på immunforsvaret – som forebygger sygdomme
Styrker knoglerne
Opbygger bindevæv
Vedligeholder dannelsen af blodlegemer

Er man vegetar skal man være særligt opmærksom på at få nok protein fra andre kilder end kød, såsom linser, nødder og skyr.

Kød? Hvad med klimaet

De nye kostanbefalinger inddrager klimaet og nævner at vi skal spise klimavenligt. I min verden er det to forskellige ting, men måske kan de forenes på nogle områder.

Kroppen skal have sit brændstof, og det skal være sundt og næringsrigt og udfylde den funktion at holde os sunde og raske op igennem årene. Det gør du blandt andet ved at spise kød.

Kød mætter godt, det smager godt og det holder kroppen i topform.

Skal man hjælpe klimaet – og det skal vi –  så er det nok bedre ikke at købe et nyt fjernsyn eller bil i tide og utide.

Anders Bachs klummer bygger på egne holdninger og erfaringer med livet som diabetiker. 

Først publiceret: 26. maj 2023
Artiklen er sidst opdateret 26. maj 2023 kl. 9:46

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og