Rygsmerter er et voldsomt stigende problem – især blandt ældre

Nye data viser, at rygsmerter er et voldsomt stigende problem, og at der i 2050 vil være 10 % flere danskere med alvorlige rygproblemer end i dag.

Forskere har kortlagt den globale udvikling i forekomst af rygsmerter. Foto: Colourbox

Døjer du med rygsmerter? Så er du ikke den eneste – tværtimod.

De nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen er fra 2022-rapporten ’Sygdomsbyrden i Danmark’, og de viser, at 1.7 millioner danskere angiver at have rygsmerter.

Man taler om alvorlige rygsmerter, når smerterne påvirker en persons evne til gøre, hvad vedkommende har brug for i sin hverdag; for eksempel at gå på arbejde, klare indkøb og være selvhjulpet i hjemmet.

“I Danmark er vi allerede på et meget højt niveau, men de nye globale tal peger på, at vi vil se en yderligere stigning – specielt hos ældre. Dette bliver en udfordring i forhold til, hvordan deres evner bliver i forhold til at blive på arbejdsmarkedet, men også i forhold til det behov de får for hjælp, når de forlader det,” siger professor Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet.

Kvinder rammes hårdere end mænd

Den nye undersøgelse viser, at rygsmerter påvirker mennesker i alle aldre, men at de især påvirker ældre mennesker og specielt kvinder.

“Gennem hele livet rapporterer kvinder hyppigere rygsmerter, og at de er mere besværede af dem. Vi kender ikke i dag årsagen til den forskel,” siger Jan Hartvigsen.

5 gode råd til at lindre rygsmerter

1. Prioriter forebyggelse og træning: Invester i regelmæssig fysisk træning og styrkelse af rygmusklerne. Dette kan bidrage til at forhindre rygproblemer og lindre eksisterende smerter.

2. Søg hjælp fra fagfolk: Tal med en fysioterapeut eller en specialist inden for rygproblemer for at få en individuel behandlingsplan og lære øvelser, der er specifikt tilpasset dine behov.

3. Undgå inaktivitet: Hold dig aktiv og undgå at blive for længe i samme stilling. Tag små pauser, hvor du strækker kroppen for at mindske belastningen på ryggen.

4. Vær opmærksom på din kropsholdning: Sørg for at opretholde en god kropsholdning både under aktivitet og i hvile. Her kan ergonomiske hjælpemidler være en løsning.

5. Vælg behandlingsmetoder med dokumenteret effekt: Undgå at stole udelukkende på medicin eller kirurgi som løsning. Udforsk alternative behandlingsmetoder som fysioterapi, akupunktur eller kiropraktik, der har vist sig at være effektive for mange rygpatienter.

Først publiceret: 23. maj 2023
Artiklen er sidst opdateret 23. maj 2023 kl. 11:27

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og