Seniorpræmie på over 70.000 kroner hitter
SF: Staten kunne måske bruge pengene på bedre måder til gavn for seniorer end at belønne dem, der fortsætter med at arbejde. Men minister holder fast i ordning med seniorpræmie.
Staten vil i år uddele over 9.000 seniorpræmier til danskere, som fortsætter med at arbejde efter deres folkepensionsalder.
Det tal stiger næste år til over 15.000 og i 2025 yderligere til næsten 20.000.
Sådan er forudsigelsen i finanslovforslaget for 2023, som regeringen fremsatte for nylig.
Fordoblingen af antal seniorpræmier indebærer også, at udgiften for staten stiger til det dobbelte.
Skattefri seniorpræmie
Du kan få en skattefri seniorpræmie fra staten, hvis du er født efter 1.januar 1954 og fortsætter med at arbejde, når du rammer pensionsalderen. Du skal arbejde mindst 1.560 timer inklusiv ferie.
Præmien er efter første år 43.697 kroner (2021) og andet år 26.010 kroner (2021). Altså i alt næsten 70.000 kroner.
Det er ikke et krav, at du udskyder udbetalingen af din folkepension, men gør du det vil du oveni kunne få et ventetillæg på cirka 75.000 kroner om året før skat.
Læs om skattefri seniorpræmie i Seniorhåndbogen.
Læs om udskudt folkepension og ventetillæg i Seniorhåndbogen.
Det begynder politikerne at få øje på.
SF’s beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, mener, at pengene måske kunne bruges på andre og bedre måder til gavn for seniorer.
”Jeg tror, at mange af dem, der fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen, ville være blevet ved på deres job, selv om de ikke havde fået seniorpræmie. Det er folk med spændende og inspirerende arbejde,” siger Karsten Hønge.
Seniorpræmien er det første år, man arbejder efter folkepensionen, på 45.415 kroner (2023) og andet år 27.033 kroner (2023).
Altså i alt over 72.000 kroner, hvis man arbejder begge år.
God idé at belønne
Men seniorer, der nærmer sig folkepensionsalderen, behøver ikke frygte, at seniorpræmien snart forsvinder.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har ingen aktuelle planer om at røre ved den.
”Seniorer er en værdifuld resurse. De besidder viden og erfaringer, som kan komme arbejdsmarkedet til gode,” skriver Ane Halsboe-Jørgensen i en mail til Faglige Seniorers nyhedsbrev.
”Derfor synes jeg, at det giver god mening at belønne dem, der tager en ekstra tørn efter folkepensionsalderen. Det er rigtig fornuftigt samfundsøkonomisk, at dem, der kan og vil, bliver nogle ekstra år på arbejdsmarkedet. Det gælder ikke mindst i en tid, hvor der er behov for deres arbejdskraft i virksomhederne,” skriver Ane Halsboe-Jørgensen.
Hold seniorsamtaler
Karsten Hønge vil gerne gøre en særlig indsats for at få seniorer til at fortsætte. Han er parat til at bruge penge på, at ledige ældre støttes i deres jobsøgning.
Tjeklister til seniorsamtale
Samtaler med seniormedarbejdere kan indgå i virksomhedens seniorpraksis og være med til at fastholde medarbejderen.
Her finder du tjeklister, der kan medvirke til at udvikle indholdet og forløbet af seniorsamtalen, så denne passer til netop jeres virksomhed. Tjeklisterne er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutering.
”Noget af det vigtigste er, at virksomhederne holder samtaler med de medarbejdere, der nærmer sig pensionsalderen. Undersøgelser har vist, at mange stopper for at gå på pension, uden at arbejdsgiven har inviteret dem til en snak,” siger Karsten Hønge.
”Det vil virkelig rykke, hvis firmaet året før tager initiativ til en samtale om, hvad senioren har brug for, hvis han eller hun skal fortsætte,” mener Karsten Hønge.
Intet krav på vej
Men Ane Halsboe-Jørgensen har ingen planer om at indføre pligt for virksomhederne til seniorsamtaler. Det er noget, hun vil lade arbejdsmarkedets parter om.
”Jeg går også ud fra, at seniorers fremtid på arbejdsmarkedet er en naturlig del af de medarbejdersamtaler, der foregår på arbejdspladsen. Det er jo i virksomhedernes interesse, at de kan bevare stabile og erfarne medarbejdere,” understreger Ane Halsboe-Jørgensen.
Modregning forsvinder
Beskæftigelsesministeren tilføjer, at seniorerne snart får yderligere et incitament til at fortsætte på arbejde efter folkepensionsalderen. Regeringen fremsætter om kort tid et lovforslag om at fjerne modregning i folkepensionen som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt. Det skal efter planen gælde med tilbagevirkende kraft fra 1. januar i år.
”Det kommer i forlængelse af aftaler fra sidste år, som fjerner modregning i ægtefællens sociale pensioner som følge af, at en partner arbejder. Vi har også indført et forbud mod, at arbejdsgivere kræver oplysning om alder, når de slår stillinger op,” nævner Ane Halsboe-Jørgensen.
Antal seniorpræmier udbetalt – og statens udgift
| År | Antal | Udgift |
| 2020 | 3.580 | 163 mio. kr. |
| 2021 | 6.91o | 276 mio. kr. |
| 2022 | 9.890 | 377 mio. kr. |
| 2023 | 9.340 | 352 mio. kr. |
| 2024 | 15.350 | 626 mio. kr. |
| 2025 | 19.370 | 733 mio. kr. |
| 2026 | 19.370 | 733 mio. kr. |
Kilde: Finanslovsforslaget for 2023
Først publiceret: 29. april 2023
Artiklen er sidst opdateret 28. april 2023 kl. 13:54
