Vind bogen: Stuepigen og kranføreren
Bent Haller forener i sin nye roman provinshistorie, danmarkshistorie og arbejderklassehistorie i en stærk fortælling om et ægteskab.
Romanen begynder med Børge, kaldet “Kran”, tager på kirkegården for at sige farvel til sin afdøde kone Tove, før han for sidste gang går gennem Frederikshavns gader, hvor det hele begyndte, og det hele skal slutte.
Bevæbnet med seks elefantøl, en flaske Gammel Dansk og en pakke Sweet Dublin Mixture klatrer han op i kranen på havnen, hvor han har arbejdet hele sit liv.
Her ser han tilbage på sit liv og ikke mindst samlivet med den elskede og uregerlige Tove, der bar på mørke sider hele livet.
Om forfatteren
Bent Haller (f. 1946) har et imponerende forfatterskab bag sig, som tæller mere end 50 bøger, heraf både romaner og børne- og ungdomsbøger, hvoraf flere er blevet filmatiseret, bl.a. “Fuglekrigen”, “Fredsaberne”, “Blåfolket” og “Kaskelotternes sang” (“Samson og Sally”).
Bent Haller har modtaget flere priser blandt andet Kulturministeriets Børnebogspris 1978, Skriver-prisen, Nordisk Børnebogspris, Silas Prisen og Ordkraft-prisen.
Vind bogen
Stuepigen og kranføreren udkom på forlaget Lindhardt og Ringhof 28. marts 2023. Vejledende pris er 320 kroner og kan købes HER.
Lindhardt og Ringhof og SeniorNews udlodder sammen 2 eksemplarer af bogen.
Vinderne bliver udtrukket 12. april.
God fornøjelse.
Ups! We kunne ikke finde din formular.
Først publiceret: 1. april 2023
Artiklen er sidst opdateret 31. marts 2023 kl. 13:52