Bliver ny DR-vært

Musiker Dorthe Gerlach indtager værtsrollen i en ny podcast på DR Lyd, hvor hun spiller sine ynglings folksange.

Dorthe Gerlach er en del af popduoen Hush, som hun har sammen med sin mand, Michael Hartmann. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den danske musiker og sangskriver Dorthe Gerlach er blevet podcastvært på DR.

Det oplyser hun i et Instagram-opslag.

Programmet hedder “Folk-ish” og er en podcast, hvor Dorthe Gerlach sætter sine yndlings-folksange på.

“Hver mandag spreder jeg folk-musik, og det, der ligner, i “Folk-ish”. Første afsnit er i luften nu. Længden passer sådan cirka til en grum opvask eller en pendlertur,” skriver den 43-årige sanger i opslaget.

I band med sin mand

Dorthe Gerlach udgør sammen med sin mand, Michael Hartmann, den ene del af bandet Hush, som står bag numre som “A Lifetime” og “For All the Right Reasons”.

Ud over nu at have sin egen podcast på DR har Dorthe Gerlach også medvirket i det populære TV 2-program “Toppen af poppen”, hvor en række kendte sangere og sangskrivere nyfortolker hinandens numre.

Her fortolkede hun blandt andre Poul Krebs, Søren Huss, Lars H.U.G og Caroline Henderson.

Første afsnit af podcasten udkom mandag den 27. marts 2023 på DR Lyd.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Dorthe Gerlach (@dorthegerlach)

Først publiceret: 28. marts 2023
Artiklen er sidst opdateret 28. marts 2023 kl. 10:40

Se, hvad vi ellers skriver om:

og