Syv oppositionspartier deltager i forsvarsforhandlinger
Et oplæg til forhandlinger om et nyt forsvarsforlig ventes i foråret, hvor syv oppositionspartier vil deltage.
Efter drøftelser med regeringen vil syv oppositionspartier tage del i de kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig.
Et forsvarsforlig, hvor afskaffelsen af store bededag fortsat er en del af finansieringen.
Det oplyser finansminister Nicolai Wammen (S) og fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse fra Finansministeriet.
Et udspil til forhandlingerne ventes fra forsvarsministeren i foråret.
De syv partier, De Konservative, SF, De Radikale, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, deler regeringens ønske om at fremrykke Nato-målsætningen fra 2033 til 2030, lyder det.
Nato-målsætningen er, at Danmark skal bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvarsudgifter.
– Vi har haft gode og konstruktive drøftelser med de ni partier om, hvordan vi kan styrke vores forsvar og sikkerhed og finansiere det kommende forsvarsforlig. Drøftelserne har generelt vist en fælles forståelse for, at pengene skal findes, siger Nicolai Wammen i pressemeddelelsen.
– Det er fortsat regeringens holdning, at afskaffelsen af store bededag er et afgørende bidrag til finansieringen af et kommende forsvarsforlig, der samtidig styrker arbejdsudbuddet med cirka 8500 fuldtidspersoner.
Fra Troels Lund Poulsen lyder det, at Enhedslisten og Alternativet efter drøftelser med regeringen ikke fortsætter i forhandlingerne.
– Jeg vurderer ikke, at Enhedslisten og Alternativet deler denne fælles ambition med de andre partier, siger han i pressemeddelelsen med henvisning til at indfri Nato-målsætningen i 2030.
De to partier er heller ikke med i det nuværende forsvarsforlig.
Peder Hvelplund, gruppeformand for Enhedslisten, bekræfter Troels Lund Poulsens udlægning.
Han kritiserer videre, at regeringen fastholder, at store bededag skal være med til at finansiere et forsvarsforlig.
– At afskaffe en forårsfridag synes vi er en fuldstændig skæv præmis, og hvis det er adgangsbilletten ind til et forsvarsforlig, så afviser vi selvfølgelig det. Og det havde jeg egentlig forventet, at andre partier også ville gøre, siger Peder Hvelplund til Ritzau.
Det kommende forsvarsforlig har fået stor opmærksomhed, siden SVM-regeringen blev dannet i december sidste år.
Det skyldes blandt andet, at forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) gjorde det til et krav, at oppositionspartier skulle gå med til at afskaffe store bededag som helligdag for at deltage i forsvarsforhandlingerne.
Siden trak han dog i land.
– Man fik at vide, “hvis I ikke er med til at skaffe store bededag, så skal I vise en anden finansiering”. Det har man gjort, så det krav er sådan set opfyldt, så er vi videre, sagde han i programmet “Lippert” på TV 2 News 25. januar.
Den alternative finansiering som oppositionspartierne – inklusive Enhedslisten og Alternativet – lagde frem, har regeringen afvist.
Regeringen ønsker, at afskaffelsen af store bededag som en helligdag skal finansiere fremrykkelsen fra 2033 til 2030.
/ritzau/
Først publiceret: 13. februar 2023
Artiklen er sidst opdateret 13. februar 2023 kl. 21:17
