Husk at få dine penge, inden det er for sent

Det er en god idé at kigge på uafsluttede regnskaber i den populære betalingsapp WeShare, inden dine data forsvinder.

Du skal have MobilePay version 5.23.1 eller en nyere version for at kunne downloade dine WeShare-data via MobilePay.

Er du en af de ca. 1.230.000 brugere af betalingsappen WeShare, kan du med fordel læse med her.

Vi har tidligere skrevet om, at appen lukker fra 1. februar, så det ikke længere er muligt at dele regninger med venner og bekendte, når man er ude sammen.

Men hvad gør du egentlig, hvis du endnu ikke har kradset dine penge ind?

Bare rolig, det er ikke for sent at afregne med medlemmerne af din WeShare-gruppe.

For selvom appen lukker, forsvinder de fælles regnskabsdata først om tre måneder.

Derfor vil det frem til 1. maj stadig være muligt at hente din WeShare-data ned ved hjælp af Mobilepay-appen.

Sådan gør du:

Før 1. februar:
1.     Log ind i MobilePay-appen
2.     Tryk på menu
3.     Tryk på dit profil-navn
4.     Vælg “WeShare eksport” under “Funktioner”
5.     Vælg “Download fil”

Efter 1. februar:
1.     Log ind i WeShare
2.     Tryk på knappen på WeShare-skærmen
3.     Log ind i MobilePay-appen
4.     Vælg “Download fil”

Kilde: mobilepay.dk

Først publiceret: 3. februar 2023
Artiklen er sidst opdateret 3. februar 2023 kl. 8:07

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , og