Danskere er for dårlige til at udnytte superføde ifølge forsker

Bælgfrugter, bedre kendt som eksempelvis bønner og linser, er en uudnyttet "superføde" i Danmark.

Europæere spise for få bælgfrugter i forhold til myndighederne anbefalinger, og borgerne i Danmark er dårligst til at spise “superføden”.

Det skriver Københavns Universitet i pressemeddelelse om et nyt studie. Studiet er finansieret af EU.

I en verden, hvor kødforbruget – og herunder kødproduktionen, er en af de største klimaudfordringer, er der brug for alternativer inden for fødevareindustrien.

Her er bælgfrugter en nærende og sund superføde, der tilmed er miljø- og klimavenlig, og som ofte gror, hvor ikke meget andet kan, påpeger Katharina Henn, forsker ved Institut for Fødevarevidenskab på KU.

– Bælgfrugter har mange fordele både for mennesker og for vores planet. Desværre er der også nogle forhindringer i vejen for forbrugerne, som skal overkommes, før bælgfrugternes potentiale kan blive fuldt udnyttet, skriver Katharina Henn.

I studiet har hun undersøgt fem europæiske lande Danmark, Polen, Tyskland, Spanien og Storbritannien.

Af de fem lande placerer Danmark sig i midten, når det kommer til kendskab til bælgfrugter, men på sidstepladsen i forhold til udnytte deres potentiale, som en sund og bæredygtig fødevare, påpeger Henn.

Det skyldes i høj grad uvidenhed om bælgfrugters potentiale, mens det også mangler i dansk madtradition.

– Når vi dyrker bælgfrugter i Europa er det typisk som dyrefoder. Som menneskeføde er potentialet underudnyttet.

– Hovedårsagen er uvidenhed og manglende madtraditioner. Særligt viser mine studier, at europæerne mangler viden om bælgfrugters fordele. Især deres bæredygtighed og klimavenlighed, er ukendt for mange, skriver Katharina Henn.

Som et led i undersøgelserne indgik også en såkaldt livscyklusvurdering, som fastsætter drivhusgasaftrykket fra produktion til forbrug – fra start til slut.

Vurderingen tyder på, at bælgfrugter har et kæmpe potentiale, påpeger Katharina Henn.

– Det kunne være nu, at tiden var kommet til at tale om bælgfrugter i Europa – det er billig mad, det er nærende, det er godt for klima og miljø, siger hun.

Måden, hvorpå bælgfrugter kan blive mere udbredt i Europa, er at inkorporerer det mere i madkulturen. Det er bedre at fokusere på end at lave erstatningsprodukter, der efterligner kød, påpeger Katharina Henn.

/ritzau/

Først publiceret: 18. januar 2023
Artiklen er sidst opdateret 18. januar 2023 kl. 15:47