Heftig konflikt mellem brødrene: Charles vil have ro

I sin nye biografi beskylder prins Harry sin bror, prins William, for at have slået ham i jorden.

Her ses prins Harry og kong Charles til prins Philips bisættelse i 2021. Foto: Rt/Francis Dias/Ritzau Scanpix.

Fronterne er trukket op mellem de to kongelige brødre prins Harry og prins William.

Nu bliver der tilføjet endnu et kapitel i krisen i det britiske kongehus.

Det skriver flere britiske medier.

For prins Harry skriver i sin nye biografi, “Spare”, på dansk “Reserve”, at han tilbage i 2019 blev udsat for et fysisk angreb af prins William.

Kaldte Meghan ubehagelig

Prins Harry hævder, at hændelsen skulle have fundet sted hjemme hos prins Harry.

Ifølge prins Harry kaldte prins William hertuginde Meghan, som er Harrys hustru, for “besværlig, uhøflig og ubehagelig”.

Slog sig på hundeskålen

Situationen eskalerede angiveligt, og prins Harry skriver videre i bogen, at prins William “greb mig i kraven, ødelagde min halskæde og slog mig i jorden”.

Og som resultat af slaget landede prins Harry på en hundeskål, skriver han.

Han hævder videre, at angrebet medførte, at han fik synlige skader på ryggen, skriver avisen The Guardian.

Vil have sin familie tilbage

Prins Harry har forud for udgivelsen af biografien givet interview til en amerikansk og britisk tv-station.

Her sagde prins Harry blandt andet, at han ønsker sin bror og far tilbage.

Det kan du læse mere om her.

Forsøg på forsoning

Udover episoden med prins William beskriver prins Harry i biografien også, hvordan kong Charles tidligere har forsøgt at mildne forholdet mellem de to brødre.

Det skriver avisen The Telegraph.

Gør ikke mit liv til et kaos

Ved bisættelsen prins Phillip i april 2021 skulle kongen angiveligt have stået mellem sine to sønner, prins Harry og prins William.

Her havde kong Charles, ifølge prins Harry, “kigget på deres rødmende ansigter.”

Hvortil han skulle have sagt:

“Drenge, vær nu venlige. Lad vær med at gøre mine sidste leveår til et kaos”.

Prins Harrys biografi udkommer i næste uge.

Kilder: Ritzau, The Guardian, The Telegraph

Først publiceret: 11. januar 2023
Artiklen er sidst opdateret 11. januar 2023 kl. 12:13

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og