7 ting du skal vide om din pension i 2023

2023 byder på nyt, som du bør kende som senior. Hvad enten du er pensionist eller på vej til at blive det, er her 7 vigtige ting, du skal vide.

Nyttig viden om pension i 2023.

1. NemID forsvinder helt og erstattet af MitId

30. juni 2023 er det helt slut med at bruge NemID. Digital selvbetjening som kontakt med det offentlige eller at søge pension eller tillæg vil fremover kun kunne ske med MitID.

2. Pensionen stiger

Hvert år bliver pensionssatserne og formuegrænsen reguleret lidt. Der er dog ikke store ændringer i 2023.

Her kan du se, hvor meget du kan få i folkepension i 2023 

Her kan du se, hvor meget du kan få i førtidspension og seniorpension i 2023

Her kan du se, hvor meget du kan få i tidlig pension i 2023

3. Stop for modregning af partners løn

Fra 1. januar er det slut med modregning af ægtefælle eller samlevers løn i folkepension, førtidspension og seniorpension.

Indkomst fra arbejde, efterløn, arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge ikke længere indgå ved beregning af folkepensionen.

Det betyder, at en del pensionister vil få en højere pension.

Se her, hvad det betyder, hvis du er på folkepension

Se her, hvad det betyder, hvis du er på førtidspension eller seniorpension

4. Ekstra ældrecheck i januar

5. januar 2023 kommer den anden skattefri ældrecheck, som igen vil være på 2.500 kroner.

Beløbet vil blive udbetalt automatisk, og du skal ikke søge om det.

Læs mere om den ekstra ældrecheck her

5. Skattefrit engangsbeløb på 2.000 kroner i januar

Et skattefrit engangsbeløb på 2.000 kroner udbetales til januar 2023 til alle, der fik enten førtidspension, seniorpension, efterløn, fleksydelse eller Tidlig Pension i marts 2022.

Beløbet vil blive udbetalt automatisk, og du skal ikke søge om det.

Læs mere om det skattefri engangsbeløb

6. Nye grænser for indbetaling til aldersopsparing

Du må betale mere ind på din aldersopsparing i 2023, hvor grænsen hæves for det højeste beløb fra 5 år til 7 år før folkepensionsalderen. Beløbsgrænsen hæves også.

Læs mere om ændringerne i aldersopsparing i 2023

7. Skattefri seniorpræmie, hvis du fortsætter med at arbejde

Hvis du fortsætter med at arbejde, når du når din pensionsalder, kan du optjene en skattefri seniorpræmie som i 2023 er på 45.415 kroner det første år, efter du er nået din folkepensionsalder og 27.033 kroner det andet år.

Se her, hvem der kan få den skattefri seniorpræmie

Vi venter på ny lovgivning

2023 kan byde på nye love og regler, som kan have betydning for seniorer.

Stop for modregning af løn i folkepensionen

I 2022 blev der indgået et politisk forlig, som skal få flere folkepensionister til at fortsætte med at arbejde. Aftalen var, at det skal være slut med at modregne løn i folkepensionen. Der nåede dog ikke at blive fremsat et lovforslag, inden valget blev udskrevet. Det betyder, at løn fortsat vil blive modregnet som før, indtil der er vedtaget en ny lov.

Forslag i regeringsgrundlaget

Den nye regering har fremsat et regeringsgrundlag med oplæg til politikker, de vil forhandle med de øvrige partier om. Forslagene i regeringsgrundlaget er altså ikke vedtaget.

Den nye regering lægger op til:

  • at nedlægge seniorjob-ordningen.
  • at nedlægge seniorpensionen og erstatte den af en visiteret adgang til Tidlig Pension kaldet Arne-Plus. Dog kun i 3 år mod de nuværende 6 år.
  • en ændring af Tidlig Pension, så pensionen kan tildeles for halve år og ikke som i dag kun for hele år. Samtidig ønsker regeringen at sætte ydelsen op til cirka 15.000 kroner om måneden.
  • at ældrechecken forhøjes med 4.700 kroner.

Hvornår det eventuelt kan komme til at ske, og hvilke årgange, der eventuelt vil være omfattet, er endnu uvist, da det ikke er besluttet endnu og først skal forhandles politisk og vedtages i Folketinget.

Vi skriver straks i nyhedsbrevet, hvis der bliver indgået forlig, som har betydning for din pension.

Du kan tilmelde dig nyhedsbreve gratis på seniornews.dk.

Først publiceret: 7. januar 2023
Artiklen er sidst opdateret 6. januar 2023 kl. 13:59

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , og