76-årige kastede med flæskesteg

For en ældre mand endte tilberedningen af en steg i en sigtelse og en ødelagt rude.

Det var om eftermiddagen lørdag, at politiet fik kontakt til den 76-årige mand.

Nytårsaftensdag rykkede en patrulje fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi  ud til en lidt særpræget opgave.

For en 76-årig mand havde smadret en rude hos sin nabo med en flæskesteg.

Og det var sket i raseri over, at tilberedningen af flæskestegen gik i vasken for manden.

Hændelsen fandt sted i Horslunde, som ligger i det nordvestlige Lolland, skriver politiet i sin rapport.

Kastede først en sten

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skriver, at strømmen i den 76-åriges bolig var gået under tilberedningen af flæskestegen.

Og det fik manden til at gøre flere ting i arrigskab.

Først valgte han at kaste en sten gennem en rude hos naboen.

Herefter røg flæskestegen den samme vej, hvilket altså resulteret i et besøg af politiet.

De fik klokken 14.08 kontakt til den 76-årige, der blev sigtet for hærværk.

Kilde: Døgnrapporten for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Først publiceret: 3. januar 2023
Artiklen er sidst opdateret 3. januar 2023 kl. 8:58

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og