Sådan undgår du at få hovedpine – igen
8 ud af 10 personer oplever at have hovedpine i løbet af et år, men kan man gøre noget for ikke at få det igen? Ja, lyder svaret - læs med her.
Hovedpine er meget almindeligt og kan være en sygdom i sig selv eller et symptom på eksempelvis forkølelse.
Uanset hvad er det ikke rart at have ondt i hovedet, derfor har vi samlet en række gode råd til dig, så du kan holde hovedpine fra døren.
Hvornår skal man søge læge?
1. Ring til vagtlægen eller 112 ved pludselig opstået svær hovedpine eller ved hovedpine ledsaget af: bevidsthedspåvirkning, høj feber, stivhed i nakken, kramper, synsproblemer, problemer med at tale, føle eller styre arme og ben.
2. Kontakt egen læge snarest ved vedvarende hovedpine eller ved hovedpine ledsaget af: hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, usikker gang, træthed eller psykisk ændring.
Hvad kan man selv gøre ved hovedpine?
Hvis lægen har undersøgt dig og ikke fundet nogen alvorlig årsag til din hovedpine, kan du selv gøre følgende for ikke at få hovedpine igen:
1. Undgå alkohol og rygning.
2. Regelmæssige, sunde måltider.
3. Regelmæssig nattesøvn.
4. Regelmæssig motion.
5. Forsøg at mindske stress.
6. Undgå for meget smertestillende medicin grundet risiko for medicinoverforbrugshovedpine. Hovedpinen kan opstå, hvis man tager smertestillende medicin mere end to dage om ugen over en længere periode.
Kilde: netdoktor.dk
Først publiceret: 28. november 2022
Artiklen er sidst opdateret 28. november 2022 kl. 8:33