Forhøjet blodtryk: Det kan du gøre

Ifølge Hjerteforeningen døjer omkring 20% af den danske befolkning med forhøjet blodtryk. Læs med og bliv klogere på, hvordan du kan sænke dit blodtryk.

Flere end 260.000 danskere har forhøjet blodtryk uden at vide det.

Blodtrykket er trykket i kroppens pulsårer, der fører blodet fra hjertet og ud i kroppen. Blodtrykket er et mål for, hvor hårdt dit hjerte arbejder.

Hvis du er rask og ikke har øget risiko for hjertekarsygdom, skal dit blodtryk være under 140/90.

Det er vigtigt, at forhøjet blodtryk bliver opdaget hurtigst muligt, da tilstanden øger risikoen for at få andre alvorlige sygdomme og kræver derfor behandling.

Det kan du selv gøre for at sænke dit blodtryk

1. Hold op med at ryge 
Hver gang du ryger en cigaret, stiger dit blodtryk og dermed
risikoen for hjerte- og kredsløbssygdomme.

2. Tab dig 
Hvis du er overvægtig, stiger dit blodtryk, og dit kredsløb bliver
belastet.

3. Spar på saltet
Spiser du for meget salt, kan det give forhøjet blodtryk. Hjerteforeningen anbefaler, at kvinder højst spiser 6 g salt om dagen, og at mænd højest spiser 7 g salt om dagen.

4. Drik kun lidt alkohol 
Maks. 10 genstande om ugen for både mænd og kvinder.

5. Bevæg dig 
Træn mindst en halv time hver dag og gerne mere.

6. Undgå stress 
Stress kan føre til forhøjet blodtryk. Symptomer på stress kan være, at du ikke kan koble fra, eller at du ikke føler, at du har kontrol over din tilværelse.

7. Tag din medicin 
Har du fået ordineret medicin, er det afgørende, at du tager den. Det kan være nødvendigt at tage flere typer medicin for at behandle forhøjet blodtryk.

Kilde: hjerteforeningen.dk

Først publiceret: 4. november 2022
Artiklen er sidst opdateret 4. november 2022 kl. 8:52

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og