Kræftsyge Esben Dalgaard: Springer ud som TV-vært
Skuespilleren Esben Dalgard, der selv er meget syg af kræft, betænkte sig ikke et sekund, da TV2 tilbød ham værtsrollen i lørdagens store Knæk Cancer 2022 show.
Lørdag aften kan danskerne opleve den populære skuespiller Esben Dalgaard i en rolle, som han er rigtig glad for at have fået tilbudt. Han er nemlig den ene af værterne i TV2’s store Knæk Cancer-show lørdag aften.
-Jeg havde ikke fire sekunders overvejelse, da jeg blev spurgt. Især fordi jeg selv er ramt af kræft, og det er berigende at lave et stort underholdningsshow, hvor pengene går til et så vigtigt formål, siger den 46-årige Esben Dalgaard til ugebladet Billed-Bladet i denne uge.
Sammen med den rutinerede Tv-journalist, Louise Wolff, er Esben Dalgaard på scenen for at fortælle og præsentere de mange gæster og indslag i programmet, der hvert år indsamler mange, mange millioner kroner til bl.a. forskning i kræft.
Modermærkekræft
Skuespilleren Esben Dalgaard fik konstateret en aggressiv og uhelbredelig form for modermærkekræft sidste år. En diagnose, der selvfølgelig kom som et chok for både ham og hans familie, hustruen Charlotte og døtrene, Alberte på 10 år, og den lidt ældre datter, Olivia på 17 år, som Esben har fra et tidligere forhold.
Heldigvis begyndte lægerne at behandle Esben Dalgaard med det nye immunterapien, som betyder, at kræften kan holdes nede. Immunterapien virkede rigtig godt på Esben Dalgaard og hans kræftsygdom, og han og familien har siden fået troen tilbage på en fremtid for den populære skuespiller.
Især har Esben Dalgaards kræftsygdom mærket hans yngste datter. I Billed-Bladet fortæller han, at den ældre datter har været på efterskole i et år, og derfor har været lidt forskånet ved at være væk fra familien i den tid. Men den yngste datter er stærkt mærket af sin fars kræftsygdom, og har i periode udvist OCD-symptomer, har han tidligere fortalt.
-Den mindste har været midt i krisen hele året, så hun har været meget ramt af det. Men vi forsøger at gøre alt, hvad vi kan, for at få hende til at stole på, at alt nok skal gå godt.
Kræft-bjørnen er i hi
Esben Dalgaard og hans hustru har brugt et udtryk hvor de kalder hans kræftsygdom for en bjørn, som den yngste datter godt ved kan være farlig. Den har klør, som kan slå ihjel, men man kan også godt få bjørnen til at gå i hi. Det er det medicinen og lægerne skal hjælpe med. Så længen bjørnen sover, så er den ufarlig, har Esben Dalgaard forklaret sin 10-årige datter.
Esben Dalgaard kan i dag ikke mærke noget til kræftsygdommen, men immunterapien har haft store konsekvenser for ham. Dels har han mistet al farvepigmentet i kroppen, og hans hår er derfor blevet kridhvidt, og så har han fået tinnitus.
Heldigvis har hans sygdom ikke påvirket hans arbejde som skuespiller, og han er klart nok stolt af, at han ikke har haft en sygedag og er i stand til at passe sit arbejde, som han skal og desuden har gang i både tv-serier og julekalendere for både DR og TV2.
-Hvis jeg stopper med at arbejde, så ville jeg da først blive syg!, understreger han overfor Billed-Bladet.
Knæk Cancer Live showet bliver vist på TV2 lørdag 29. oktober kl. 19.45.
Læs mere om kendte, kongelige og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.
Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.
Det er immunterapi
Immunterapi er en behandlingsform, hvor kroppens eget immunforsvar bliver udnyttet til målrettet at bekæmpe kræftceller.
Immunterapi styrker immunforsvarets evne til at genkende og angribe kræftceller, og immunterapi svækker kræftcellernes evne til at forsvare sig.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Først publiceret: 29. oktober 2022
Artiklen er sidst opdateret 28. oktober 2022 kl. 11:47