Sådan kan du udskyde din elregning

Virksomheden Netcompany har gjort det muligt for energiselskabernes kunder at tilmelde sig 1. november.

Indtil videre har energigiganten Norlys tilmeldt sig Netcompanys løsning.

De høje elregninger er en af tidens mest debatterede emner, og nogle danskere er endda nødt til at gå fra hus og hjem som følge af energikrisen.

Det har fået et bredt flertal i Folketinget til at lave en aftale om vinterhjælp, som går på, at man kan udskyde sin elregning, men der er endnu ingen afklaring omkring, hvordan det skal foregå rent praktisk.

Sker på Mit.dk

Dog har Netcompay nu fundet en løsning for energivirksomhederne, så deres kunder på enkel vis kan tilmelde sig indefrysningsordningen.

“Vi er meget stolte af at kunne lancere vores nye løsning gennem mit.dk, der kan gøre det lettere for både virksomheder og borgere at tilmelde sig indefrysningsordningerne. Vores løsning sikrer, at hjælpen hurtigt kan komme frem til de danskere, der har brug for den her og nu,” siger Thomas Holst Demant, partner i Netcompany, til Ekstra Bladet.

Norlys har tilmeldt sig

Indtil videre har energigiganten Norlys tilmeldt sig Netcompanys løsning. Det betyder, at selskabets 650.000 energikunder fra 1. november kan udskyde sin elregning.

Den nye løsning kan dog først tages i brug pr. 1. november af de danske energiselskaber. Det sker gennem Netcompanys eksisterende platform mit.dk.

Det betyder også, at Norlys’ kunder først kan tilmelde sig til den dato.

Kilde: eb.dk

Først publiceret: 23. oktober 2022
Artiklen er sidst opdateret 22. oktober 2022 kl. 14:38

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og