Kender du din boligs energimærkning?

Over halvdelen af danskerne er ikke klar over, hvilket energimærke deres bolig har. Der er ellers flere fordele ved at kende sit energimærke - særligt i denne tid med historiske prisstigninger på energi.

Foto: Gjensidige Forsikring

Har du styr på din boligs energimærke?

Hvis svaret er nej, er du ikke den eneste. En ny undersøgelse viser nemlig, at 55 % af danskerne ikke ved, hvilket energimærke deres bolig har.

Dermed har hovedparten af danskerne heller ikke et overblik over, hvor god energimæssigt stand deres hjem er i, og det kan blive en dyr affære i en tid, hvor el- og varmeregningerne har nået et rekordhøjt niveau.

Hvorfor er det vigtigt at vide?

Det kan ellers betale sig at være mere bevidst omkring sin boligs energimærkning, fortæller byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi Bo Halm Andersen.

“Når du kender dit energimærke, vil du ikke bare få kendskab til det forventede energiforbrug og de udgifter, der forbundet med at bo i boligen. Du vil også blive bevidst om, hvorvidt der er behov for at energiforbedre boligen.”

“Og i en tid med skyhøje energipriser kan det betale sig at kigge nærmere på, om du kan forbedre den energimæssige stand af din bolig til gavn for både privatøkonomien og klimaet,” siger Bo Halm Andersen.

Energimærkerapporten vil typisk foreslå områder, hvor man med fordel kan sætte ind og beskrive, hvor lang tilbagebetalingstid, man kan forvente, og hvad man vil spare i forhold til økonomi og CO2.

Find din boligs energimærke

Klik her

Kilde: gjensidige.dk 

Læs mere om energimærkning, boligoptimering og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 10. oktober 2022
Artiklen er sidst opdateret 11. oktober 2022 kl. 7:48

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og