Dine gamle sneakers kan redde regnskoven

Et nyt initiativ fra The Athlete’s Foot gør det muligt at rejse en hel regnskov af træer i Ecuador blot ved at rydde ud i bunken af gamle sneakers.

Foto: Growing Trees Network

De fleste af os ligger sikkert inde med et par slidte kondisko, og måske er det også ved at være tid til at få ryddet op i skoskabet.

Nu har du en god anledning til at gøre det, da dine gamle kondisko kan være med til at rejse en hel regnskov af træer i Ecuador.

Skoforhandleren The Athletes’s Foot (TAF) giver nemlig alle kunder et gavekort på 100 kroner for hvert par gamle sneakers, der indleveres. Gavekortet kan bruges til køb af et par nye i en af forhandlerens butikker.

Den eneste betingelse er, at skoene er et af TAF’s mange brands, som tæller Adidas, Asics, Nike og mange flere.

Og for hvert par sko, der indleveres, donerer TAF penge til plantning af et hurtigt voksende balsatræ i den ecuadorianske regnskov.

Derfor balsatræer

At det netop er balsatræer er ingen tilfældighed, for balsatræet er verdensmester i sprint. Det vokser 2 centimeter om dagen og binder 4 gange mere CO2 end nogen andre træer i Danmark.

Træerne fra initiativet bliver plantet i tre forskellige indianske landbyer i den Ecuadorianske regnskov, hvor det er de lokale Shuar indianere, der ejer jorden, planter og passer træerne.

Træerne er med til at bevare de enorme regnskovsområder, som Shuarindianerne ejer ved blandt andet at skabe job og penge til uddannelse. Derudover er balsatræerne de rene CO2 støvsugere.

De vokser enormt hurtigt, og én hektar (1 fodboldbane) med 1111 balsatræer binder årligt mellem 30-40 tons CO2 fra atmosfæren.

TAF har butikker i Odense, Kolding, Lyngby, Frederiksberg, Hillerød, Amager og København.

Du kan læse om initiativet på TAF’s hjemmeside her: www.theathletesfoot.dk/taf-sneaker-care/

Læs mere om natur, fritid og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 12. august 2022
Artiklen er sidst opdateret 12. august 2022 kl. 15:01

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og