Til salg: Se Jyllands dyreste hus

Lerbæk God ved Vejle er blevet sat til salg for tæt på 60 millioner kroner. Men så får du også egen voldgrav, 742 kvm hus samt hele 186 hektar jord med skov, eng og park.

Det imponerende Lerbæk Gods ved Vejle er nu til salg for 60 millioner kroner. Foto: Lilienhoff

Det er ikke kun i kun i Nordsjælland, at huspriserne kan ramme himlen. Jylland kan også godt være med. Lige nu er Jyllands dyreste hus sat til salg til 59,5 millioner kroner. Men så får du også 742 kvm, egen voldgrav og et hus, hvor Karen Blixen har gået rundt.

Foruden Karen Blixen har flere danske konger også betrådt gulvene på det mere end 300 år gamle Lerbæk Gods.

Den historiske ejendom, der ligger udenfor Vejle, netop kommet til salg. Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Men der skal dog være en vis mængden guld på kistebunden, hvis du overtage godset: Prisskiltet for den prægtige ejendom lyder nemlig på intet mindre end 59,5 millioner kroner.

Egen voldgrav

For det beløb får man det herskabelige hovedhus på 742 kvadratmeter, hvor dele af murværket kan spores tilbage til middelalderen, men som blev bygget om i 1700-tallet, da Kong Frederik IV boede på ejendommen.

Med i prisen følger desuden både en voldgrav og næsten 186 hektar jord bestående af blandt andet skov, eng og en park.

Ifølge salgsmaterialet fra liebhavermægleren Lilienhoff er der i alt ti forskellige bebyggelser med alt fra villaer til udlejning til en forvalterbolig og en jagthytte på grunden.

Blandt landets dyreste

Den formidable udbudspris på lige under 60 millioner kroner placerer Lerbæk Gods solidt på listen over landets dyreste ejendomme til salg.

Ifølge Boliga.dk er det historiske gods nemlig det femte dyreste udbud lige nu på det offentlige boligmarked:

Helt i pristoppen ligger et palæ inde midt i København, hvis næsten 400 kvadratmeter kan blive dine, hvis du lægger 100 millioner kroner på bordet.

Lerbæk Gods er dog det absolut dyreste, som det jyske boligmarked har byde på lige nu.

Tættest på kommer herregården Frausinggaard nord for Silkeborg, som er til salg for 37,5 millioner kroner. Med i den pris følger 350 kvadratmeter bolig og næsten 112 hektar jord.

Se billeder og salgsopstilling på Lerbæk Gods HER

Læs mere om huse, økonomi og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 25. juli 2022
Artiklen er sidst opdateret 27. juli 2022 kl. 11:00

Se, hvad vi ellers skriver om:

og