Heldig dansker kan vinde 651 millioner kroner
Fredag aften har en heldig dansker mulighed for at vinde hele 651 millioner kroner i puljen i Eurojackpot.
Svimlende 651 millioner kroner er der i puljen i Eurojackpot fredag aften. Det er den næsthøjeste pulje nogensinde set i Danmark.
Vinder en dansker de mange millioner er det den største gevinst, det nogensinde er udbetalt her i landet.
“Med en mulig gevinst på 651 millioner kroner er én ting sikkert: Man kan tillade sig at drømme stort. Vi glæder os til at følge trækningen på fredag og til at se, om vi slår rekorden for største gevinst vundet af en dansker,” siger Malene Mølgaard, der er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.
Den højeste, danske gevinst nogensinde blev vundet i 2015, hvor en heldig spiller fra Helsingør vandt 315.009.958 kroner.
Både spillere i Finland, Slovenien, Holland, Estland, Tyskland, Italien, Spanien, Norge, Sverige, Island, Letland, Litauen, Kroatien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Danmark er med i kampen om de gigantiske puljer, som skal gøre europæiske lotterispillere til multimillionærer.
Læs mere om lottogevinster, konkurrencer og mange andre spændende emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.
Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.
Først publiceret: 15. juli 2022
Artiklen er sidst opdateret 18. juli 2022 kl. 8:07