Lugteforstyrrelser? Det skal du spise

Spis chili, mentol og rapsolie, hvis du døjer med lugteforstyrrelser, lyder det i et nyt studie fra Aarhus Universitet.

Mennesker med lugteforstyrrelser - fx efter COVID19 – oplever både fysiske og sociale konsekvenser.

Lugt spiller en nøglerolle i vores evne til at nyde mad.

Men en del mennesker døjer med mistet, nedsat eller forvrænget lugtesans, og det kan påvirke både helbred og livskvalitet, viser et nyt studie fra Aarhus Universitet.

De færreste tænker over, hvor vigtig lugtesansen er, før de mister den.

I kølvandet på COVID-19-pandemien er vi dog blevet bevidste om lugteforstyrrelser som aldrig før.

Omkring 65 % af over 300 millioner COVID-patienter på verdensplan oplever lugttab – der hos op til halvdelen kan være langvarige.

Det kan man gøre

Læge og lektor Alexander Wieck Fjældstad peger på fx tørrede frugter, chili, mentol og rapsolie som mere sikre madvarer for patienter, der er udfordrede på lugte- og smagssans.

Her bidrager mundfølelse til at give sensoriske stimuli, når lugtesansen svigter.

Især patienter med forvrænget lugtesans kan med fordel undgå kaffe, svampe, smør, ingefær, sort peber og ristet brød, da disse madvarer generelt giver markant mindre nydelse.

15% af befolkningen har en nedsat lugtesans. Problemet stiger med alderen og med mange alment kendte sygdomme som sukkersyge, nyresygdom og mange neurodegenerative sygdomme. Omkring 2 % af danskerne lider af fuldstændigt tab af lugtesans.

Kilde: Aarhus Universitet

Læs mere om sundhed, sygdom og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 3. juli 2022
Artiklen er sidst opdateret 14. juli 2022 kl. 11:54

Se, hvad vi ellers skriver om:

og