Ny gratis app om vilde planter
Nu kan du lære 549 af Danmarks plantearter at kende ved hjælp af en ny app, der er gratis.
Når man går en tur i naturen, kan man ikke undgå at støde på planter, man enten ikke har set før eller ikke har nogen viden om.
Nu skal den nye app – flora – fra naturformidlingsforlaget Wacabanga lade danskerne genopdage de vilde danske planter.
Det er en moderne app til tablets og telefoner, som gør det nemt at lære 549 af Danmarks plantearter at kende, lige fra lav og mos til blomster, urter, buske og træer.
Og så er den gratis.
Sådan virker den
Søgefunktionen gør det let at finde frem til en plante ved at søge på blomstens farve, form eller stængel og appen indeholder tavler, der giver oversigt over fagudtryk, biotoper med mere.
For den erfarne botanist kan der søges på videnskabelige navne, ligesom der kan tages noter og oprettes turlister, så man for eksempel kan holde styr på planterne i det vilde blomsterbed eller gemme sit yndlings-blåbærsted med GPS-koordinater, som kan deles med andre over telefonen.
Her kan du downloade flora-app til Iphone.
Her kan du downloade flora-app til Android.
Læs mere om apps, oplevelser og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.
Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.
Først publiceret: 29. juni 2022
Artiklen er sidst opdateret 30. juni 2022 kl. 11:19