Dronningen har fået sin første hest i 50 år

Dronningens eneste betingelse ved at få hesten, var, at hun selv ville navngive hesten. Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix

Dronningens nye kladruber hest, den 5 årige hingst, som hun døbte “Avanti”. Foto: Kongehuset.

Dronning Margrethe har travlt i disse måneder med at modtage fødselsdagsgaver fra hele landet og en masse organisationer i anledning af det store 50 års regentjubilæum. Forleden fik hun overrakt en af de mere spektakulære gaver. Nemlig en fem år gamle, hvide kladruber hingst, som hun straks døbte Avanti.

Hingsten, som var en gave til dronningen af Den Kongelige Stalds Venner, og bestyrelsesformanden Nick Alsass holdt en tale for majestæten, da hesten blev trukket ind i Christiansborg Ridebane. Her fortalte han, at mens dronningens søster, prinsesse Benedikte havde sin egen hest, ligesom kronprinsesse Mary og prinsesse Isabella, så havde majestæten ikke haft sin egen hest i over 50 år.

Den Kongelige Stalds Venner havde først spurgt via hoffet om dronningen var interesseret i sådan en gave – det er nemlig måden man forærer dronningen en officiel gave. Men det var hun heldigvis, og hendes eneste betingelse var blot, at hun selv ville navngive hesten.

Gulerod på sølvfad

Avanti havde dronningen valgt til den livlige hingst fordi det italienske navn betyder “Fremad”, men samtidig også betyder “efter dem” på fransk. Efter navngivningen blev der serveret små kransekager på et stort sølvfad, samt en gulerod på sit eget sølvfad. Den fodrede dronningen Avanti med, samtidig hun hun klappede den på den karakteriser hvælvede næseryg.

Selv om vores 82-årige dronning aldrig har haft den samme passion for heste som især hendes søster, prinsesse Benedikte, og som kronprinsfamilien har, så var det tydeligt, at hun kender til heste, og har et håndelag for at omgås dem.

Prins Henriks favorit-hest

Kladruber-hestene har måske også deres eget plads i majestætens hjerte. Det var nemlig hendes afdøde mand, prins Henrik, der i 1994 opfordrede til at man i Den Kongelige Stald-Etat igen begyndte at avle hvide heste til Stald-Etaten. Valget faldt dengang på de hvide kladruber fra Tjekkiet, og i dag er der lidt over et dusin af de smukke heste, som trækker majestætens karet ved specielle anledninger.

Ved arrangementet på ridebanen blev det nævnt, at Avanti måske allerede kan komme til at trække dronning Margrethes karet, når den traditionelle nytårskur finder sted.

Læs mere om kongehusets hvide heste HER

Læs mere om kendte, kongelige og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 18. maj 2022
Artiklen er sidst opdateret 23. maj 2022 kl. 8:03

Se, hvad vi ellers skriver om: