Bog-tip til seniorer: Flyt fra stort til mindre i tide

Det kan være svært at flytte fra større til mindre, især når man kommer op i årene. Få hjælp til processen i bogen "Skal du ta’ det hele med dig?".

Der kan også være mange følelser involveret, når man flytter i en sen alder.

“Det jordiske gods skal minimaliseres, men lige så vigtigt skal man tage afsked og lukke en dør for at kunne sig goddag til et af livets næste og måske sidste kapitler.”

Sådan lyder det fra journalisten og forfatteren Abelone Glahn, der i en ny bog “Skal du ta’ det hele med dig?” tager fat i en af de helt store processer for mange sidst i livet: At flytte fra større til noget mindre.

Nogle klarer såvel beslutning om flytning som udførelse på kort tid, andre skal have tilløb og udfører handlingen i deres helt eget tempo.

Men for alle handler det om at være i tide, mens kræfter, helbred og lyst til at begynde et nye sted stadig er intakt.

Abelone Glahn og hendes mand, musikeren Peter Abrahamsen, flyttede for nylig fra en 600 kvadratmeter nedlagt landsbyskole på Falster til en toværelseslejlighed på 69 kvadratmeter i København.

I bogen får læserne et hav af praktiske råd, nemme to-do-lister og vejledninger til, hvordan man griber hele processen an.

De svære følelser ved at flytte

Men det er ikke kun en skridt-for-skridt-vejledning. Det er også en bog, der går tæt på de mange følelser, der opstår i forløbet, og som nogle gange står i vejen for processen.

“Seniorernes overvejelser involverer stillingtagen til en uvis fremtid, til økonomi og helbred, men også til mulig ensomhed, energi, livslyst, og ikke mindst til ønsker om den kommende bolig, boformer og fællesskab med andre,” fortælle Abelone Glahn.

“Dertil kommer forhandlinger på flere plan om forløbet, for også ægtefæller kan være uenige om hastighed, opbrud og boligvalg. Især de voksne børn kan have nogle udfordringer, når deres gamle forældre skal igennem disse overvejelser og bryde deres hidtidige hjem op.”

Om forfaterren

Abelone Glahn (f. 1955) er forfatter og kommunikationsrådgiver. Hun har skrevet en lang række
bøger til selvstændige og arbejder mere og mere med seniorlivet, som hun selv står midt i.

Hun har tidligere blogget om downsizing af boligen på vej ind i den tredje alder, og reaktionerne fra
læserne samt hendes mange foredrag om emnet er med til at danne grundlag for bogen “Skal du ta’ det hele med dig?”

Bogen er udgivet på forlaget Frydenlund 11. maj og koster 269 kroner.

Læs uddrag og køb bogen HER.

Læs mere om bøger, bolig og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 16. maj 2022
Artiklen er sidst opdateret 23. maj 2022 kl. 8:01

Emner: