Ekstraregning for gravsteder vækker vrede

Gravsten skal sikres for at undgå ulykker, men flere undrer sig over, hvorfor de efterladte skal betale. Også præster kritiserer ordningen

Når en gravsten skal sikres, er det gravstedsejeren – typisk en nær pårørende til den, der er begravet – der skal betale.

14 år efter at Lisa Melohns mor blev begravet på Asperup Kirkegaard på Fyn, modtog hun et brev i postkassen.

Gravstenen på hendes mors grav var blevet lagt ned, fordi den ikke var sikker, og Lisa Melohn blev bedt om at betale 2300 kroner for at sørge for, at stenen sikres.

“Jeg mener helt ærligt, at det er en ommer,” siger Lisa Melohn, der ikke har planer om at betale for sikringen af sin mors grav.

Hun fortæller, at hun betalte 16.000 kroner for stenen og 15.000 kroner for, at gravstedet vedligeholdes frem til 2033.

“Hvis de siger, at de ikke kan vedligeholde gravstedet, fordi stenen er farlig, så må de jo opsige vedligeholdsaftalen, og så kan jeg selv tage mig af den. Det er meget mærkeligt,” skriver hun i et læserbrev i Kristeligt Dagblad.

“Hvad kan man kræve, når man først har indgået en aftale? Deres egen graver har sat stenen op, og hvis han havde tænkt, at den var farlig, havde han vel ikke stillet den på den måde,” fortsætter Lisa Melohn.

Hver anden gravsten skal sikres

Og hun er langtfra den eneste, der bedes betale.

Sikring af gravsten har taget fart efter coronapandemien, fortæller arbejdsmiljørådgiver Ulrik Hauge fra Miljøhuset, der bliver hyret af menighedsråd til at vurdere faren ved de enkelte sten.

Han anslår, at virksomheden får to-tre henvendelser om ugen fra sogne, og når de tager ud på kirkegården, finder de i gennemsnit, at omkring 50 procent af alle gravsten skal sikres.

Når en gravsten skal sikres, er det gravstedsejeren – typisk en nær pårørende til den, der er begravet – der skal betale.

De mest udbredte sikringsmetoder koster mellem 2000 og 6000 kroner, og hvis gravstedsejeren nægter at handle, bliver gravstenen lagt ned – også på gravstedsejerens regning.

Baggrunden for tiltaget

Fænomenet udspringer af en ulykke på Vestre Kirkegård i København i 2016, hvor en toårig dreng mistede livet, da en 200 kilo tung gravsten væltede ned over ham.

Ulykken medførte en opfordring fra daværende kirkeminister Bertel Haarder (V) til landets menighedsråd om, at vakkelvorne gravsten skulle sikres.

På omtrent samme tid som dødsulykken var der en ulykke på en kirkegård i Midtjylland, hvor en graver blev svært kvæstet og indlagt i tre måneder, efter at en sten ved et uheld væltede ned over hende.

De to ulykker medførte hverken et krav om sikring af gravsten fra Arbejdstilsynet eller Kirkeministeriet, og det er derfor en individuel vurdering hos de enkelte menighedsråd om, hvorvidt man ønsker at igangsætte en sikring af sognets kirkegårde.

I 2020 skrev Arbejdstilsynet i et brev, at:

“Tilsyn med gravsten indgår som en almindelig del af Arbejdstilsynets tilsyn med kirkegårde, hvor der er fokus på, at de ansatte skal kunne udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der ikke generelt er et stort arbejdsmiljøproblem med sikkerheden for ansatte med og i nærheden af gravsten på kirkegårde.”

Kilde: Kristeligt Dagblad

Læs mere om regler for gravsten, efterladte og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 13. maj 2022
Artiklen er sidst opdateret 16. maj 2022 kl. 10:36

Emner: