Se billederne: Prinsesse Isabella er konfirmeret
Det var en rigtig rar følelse at blive konfirmeret, og det var noget, som prinsesse Isabella havde set frem til i lang tid.
Det sagde den unge prinsesse på havetrappen til Fredensborg Slot efter sin konfirmation lørdag middag.
Solen strålede da prinsesse Isabella ledsaget af sine forældre, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, ankom i strålende solskin til Fredensborg Slotskirke kort før klokken 12.00, hvor konfirmationen skulle gå i gang.
I døren til kirken stod prinsessens farmor, dronning Margrethe, klar til at give konfirmanden og hendes forældre et krav.
Det tog næste halvanden time før det hele var overstået, og prinsesse Isabella igen kom ud og mødte pressen med sin forældre.
Her fortalte hun, at hun savnede sin australske familie, der ikke kunne komme, samt at hun glædede sig til den efterfølgende fest, hvor familie og venner skulle deltage.
– Det skal være med vores allerbedste venner, familie og god frokost. Det bliver rigtig hyggeligt.
Ifølge B.T. skal bandet Danseorkestret optræde ved prinsessens konfirmation.
Kongelige konfirmationer
Fredensborg Slotskirke har dannet ramme om konfirmationer i den kongelige familie gennem generationer.
Da prinsesse Isabella i dag lørdag blev konfirmeret i Fredensborg Slotskirke, så fulgte hun i sin storebror, far, farmor og oldefars fodspor.
Kirken og de kongelige konfirmationer:
* Fredensborg Slotskirke er opført i årene 1724–1726 af arkitekt Johan Cornelius Krieger. Den ligger i forbindelse med Fredensborg Slot, hvor dronningen og kronprinsfamilien opholder sig en del af sommerhalvåret.
* Dronningen bor på selve slottet, mens kronprinsfamilien bor i Kancellihuset ved siden af.
* I år har dronningen haft sommerresidens på slottet siden 19. april.
* Kirken har været anvendt til kongelige konfirmationer siden 1915. Der er ikke andre konfirmander i kirken den dag, hvor et medlem af kongehuset konfirmeres.
Den 7. november 1915 blev prins Christians oldefar kronprins Frederik (senere kong Frederik IX) konfirmeret i kirken.
Herefter fulgte:
* 1. april 1955 prinsesse Margrethe (dronning Margrethe).
* 24. marts 1961 prinsesse Anne-Marie (eks-dronning Anne-Marie).
* 28. maj 1981 kronprins Frederik.
* 10. juni 1982 prins Joachim.
* 18. maj 2013 prins Nikolai.
* 1. april 2017 prins Felix.
* 15. maj 2021 prins Christian
Læs mere om kendte, kongelige og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.
Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.
Kilder: Kongehuset og Ritzau.
Først publiceret: 30. april 2022
Artiklen er sidst opdateret 3. maj 2022 kl. 9:31