3 udfordringer med varmepumper

Der bliver skiftet til varmepumpe i et væld af danske hjem. Men det nye varmeanlæg kan potentielt give problemer med radiatorerne og kræver et tjek af eltavlen.

Salget af varmepumper er steget meget de seneste år. Antallet af solgte luft til vand-varmepumper og jordvarmeanlæg er tilsammen steget fra 4982 i 2015 til 23.903 i 2021.

Det er dyrt at varme boligen op med gas eller olie i øjeblikket. Og nu er det fra politisk side besluttet, at det skal være slut med at fyre med den russiske naturgas herhjemme.

Inden årets udgang får 400.000 boligejere svar på, om de kan blive omfattet af fjernvarme, eller om de skal ud at investere i varmepumpe.

Hører du til dem, der skal have varmepumpe, er det langt hen ad vejen et mere pris- og miljøvenligt valg end gas eller olie. Men der også et par potentielle udfordringer i boligen, du skal være opmærksom på.

Tjek radiatorerne

Når du skifter til en varmepumpe, vil temperaturen på vandet til radiatorerne være lavere end med et naturgasfyr. Det er nemlig mere energieffektivt på den måde.

Du kan få reduceret elafgiften med varmepumpe

* Hvis du begynder at varme boligen op med elvarme eller varmepumpe, er det vigtigt at få det registreret i BBR-registeret.

* Hvis det er registreret korrekt, får du nemlig en reduktion i elafgiften på den del af dit forbrug, der er højere end 4000 kWh.

* Det drejer sig om flere tusind kroner for et almindeligt parcelhus fra 1960'erne til 1970'erne på 130 kvadratmeter følge beregninger fra Videncentret Bolius.

* Afgiftsreduktionen gælder også for sommerhuse.

* Når du har registreret din opvarmningsform i BBR-registret, vil din afgiftsreduktion fremgå af din næste elregning som et selvstændigt punkt.

Kilde: Videncentret Bolius.

Det kan dog give en udfordring i forhold til nogle af de eksisterende radiatorer, fortæller Henrik Bisp, som er fagekspert inden for huseftersyn og energi hos Videncentret Bolius.

– Det kan betyde, at nogle radiatorer ikke kan levere tilstrækkeligt med varme til de rum, de er placeret i. I det tilfælde kan det være nødvendigt at skifte til en større radiator eller anskaffe en mere, siger han.

Du kan sådan set godt skrue op, så fremløbstemperaturen – altså varmen i vandet, der løber i dine radiatorer – bliver lige så høj som før. Men så ryger den økonomiske effektivitet.

Du kan også få brug for en ekstra radiator, hvis du har en kælder. Det fortæller chefkonsulent Troels Hartung fra organisationen Tekniq Arbejdsgiverne, der repræsenterer de installatører, der sætter pumperne op.

– Hvis folk har været vant til et fyr, har det afgivet lidt varme til kælderen, fordi det har et utilsigtet varmetab. Men det gør en varmepumpe ikke, fordi den er så effektiv, forklarer Troels Hartung.

Et-strengs- eller to-strengsvarmeanlæg

Har du en ældre bolig, kan du også støde på en anden udfordring. Dit varmeanlæg kan nemlig være et-strengsvarmeanlæg i stedet for de nutidige to-strengsvarmeanlæg.

Med et-strengsanlæg løber det varme vand fra varmekilden til den første radiator og fortsætter så herfra videre til den næste. Det er altså én samlet streng, der forsyner alle radiatorerne.

Med to-strengssystem har du derimod en streng, der fordeler det varme vand ud til hver radiator i sit eget løb, og en anden streng, der samler det afkølede vand.

– Det sikrer, at hver radiator får det samme varme vand, forklarer Henrik Bisp.

Har du et-strengssystem, kan du risikere, at de sidste radiatorer i forløbet kan være koldere og have svært ved at opvarme rummet.

– Der kan man risikere at skulle etablere et nyt to-strengsvarmeanlæg. Det skal i hvert fald undersøges, om varmen kan fordeles tilstrækkeligt. Det er varmeanlæggets størrelse – altså længde rundt i huset – der er afgørende, forklarer Henrik Bisp.

Er der ampere nok i eltavlen?

Fagekspert Henrik Bisp har også selv oplevet en udfordring med eltavlen, da han skiftede til varmepumpe.

– På strømsiden kan der være en ekstraudgift, fordi man får en energikilde, der bruger meget strøm. Og så skal man sikre, at huset er tilstrækkeligt dækket. Vi var ikke forsynet med tilstrækkeligt ampere ind til eltavlen, forklarer han.

Det var ikke et problem at få skruet op for. Men det er noget, du betaler for.

– Vi skulle betale en engangsudgift per ekstra ampere til netselskabet, som står for transportdelen af strømmen. Det var for at styrke eltavlen, så den ikke kortslutter eller slår fra i relæet.

Læs mere om energi, økonomi og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 26. april 2022
Artiklen er sidst opdateret 2. maj 2022 kl. 8:19

Emner: