Niels Hausgaard har mistet sin kone

Torsdag i sidste uge mistede Niels Hausgaard sin kone, Gitte. Nu genoptager han sin turne rundt i landet, fortæller hans manager.

Foto: Claus Bonnerup, Ritzau Scanpix

I sidste uge aflyste sangeren og trubaduren Niels Hausgaard alle sine koncerter med begrundelsen “alvorlig sygdom i familien”. Det viser sig nu, at han mistede sin hustru gennem mange år, Gitte Hausgaard, torsdag i sidste uge.

Allerede nu fortæller Niels Hausgaards manager, Frank Panduro, til Ekstra Bladet, at Hausgaard genoptager sin turne “Lad det nu ligge” rundt i Danmark. En turne som slutter til maj. En beslutning som Niels Hausgaard formentlig har taget for at arbejde sig gennem sorgen.

Ligesom Niels Haugaard var hustren Gitte født i Hirtshals, og uddannet skolelærer. Sammen har parret dog i mange år drevet et hestestutteri med mere end 30 heste.

Niels og Gitte Hausgaard har en voksen datter, Louise, samt et barnebarn.

Optræder i aften

Allerede i aften onsdag, en lille uge efter dødsfaldet, er Niels Haugaard tilbage på scene i Musikhuset i Aarhus. Det bekræfter hans manager, Frank Panduro, over for Ekstra Bladet.

– Ja, koncerterne i Aarhus bliver gennemført. Også dem, der blev aflyst i Horsens.

– Så Hausgaard er tilbage på scenen?

– Ja, han er tilbage på scenen, siger Frank Panduro.

Som manageren sagde i sidste uge, så plejer sangeren og satirikeren ikke at “slå op i banen”.

– Niels er jo en meget pligtopfyldende mand, så der skal noget til, før han aflyser, som han udtrykte det.

Niels Hausgaards turné fortsætter frem til maj, hvor han efter planen slutter af i Musikhuzet på Bormholm med to af de udskudte koncerter.

Desværre har det ikke været muligt at finde nye datoer til de to aflyste koncerter i Nykøbing Falster, da den lokale revy rykker ind og lægger beslag på lokalerne, hvor Hausgaard skulle have optrådt.

Læs mere om kendte, kongelige og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 30. marts 2022
Artiklen er sidst opdateret 1. april 2022 kl. 7:50

Se, hvad vi ellers skriver om:

og