Ældre ønsker mest tillykke
Danskere over 65 år bruger oftere end unge Facebook til at sige tillykke med dagen til venner og bekendte, viser undersøgelse om vores færden på sociale medier.
Der er stor forskel på, hvor meget vi ønsker tillykke med fødselsdagen på Facebook.
Ældre siger meget oftere end de yngre tillykke med fødselsdagen til venner, familiemedlemmer og andre
Unge og ældre lægger heller ikke lige mange billeder op på det sociale medie.
Ældre er oftest på tasterne.
Det er DR Medieforskning, som har været i sving med at undersøge, hvordan vi danskere bruger sociale medier.
Aktive ældre
Ikke mindre end 83 procent af befolkningen over 65 år har ønsket andre tillykke med fødselsdagen via Facebook inden for det seneste halve år.
Kun 55 af de unge mellem 15 og 24 år har gjort det.
I undersøgelsen siger kun 12 procent af de unge, at de har lagt billeder op på Facebook de seneste seks måneder.
41 procent af de ældre har postet fotos på Facebook i perioden.
Om de unge siger medieforsker i DR, Sofie Scheutz:
“Der er ingen tvivl om, hvad tendensen er blandt de unge”.
Får accept
“For unge er det efterhånden uhørt at poste noget på Facebook uden at indhente accept, godkendelse og samtykke til både billede og opslag. Især hvis man tagger andre på billederne”, fortæller medieforskeren.
De unge er altså mere eller mindre konsekvent holdt op med at dele billeder på Facebook.
“Men de plages, siger flere i undersøgelsen, til deres store fortrydelse af, at deres grænser ikke altid bliver respekteret af andre generationer”, refererer Sofie Scheutz.
Unge vedligeholder deres Facebookprofil ved i princippet at notere de store begivenheder i livet. Det kan være, når de er optaget på en uddannelse, har fået nyt job eller for eksempel er blevet gift.
Ældre bruger mere aktivt dagligt det sociale medie.
Skridende grænser
Hun oplever at nogle har vanskeligt ved at holde styr på de uskrevne regler, fordi grænserne flytter sig løbende.
Samtidig varierer det fra det ene sociale medie til det andet, hvor grænserne er.
Så hvad der gælder på Facebook, er helt anderledes på Instagram og for eksempel Snapchat, hvor de unge kommer meget mere end vi ældre.
“På Snapchat spørger de færreste om lov til at lægge noget op, der handler om andre mennesker. Uanset alder”, forklarer medieforskeren.
Først publiceret: 17. februar 2022
Artiklen er sidst opdateret 22. februar 2022 kl. 20:42