Udsalg: 5 råd mod digitale fælder

Udsalg og tilbud på nettet kan desværre også være ensbetydende med svindel og fupbutikker online, hvor digitale svindlere forsøger at franarre dig dine oplysninger.

Handler du på autopilot, når du shopper på nettet?

Du kan undgå at ryge i deres fælder med 5 simple råd.

Onlineshopping på automatpilot

Omkring en ud af ti oplever svindel i forbindelse med nethandel. Konsekvensen er ofte økonomisk tab, eller at man aldrig modtager varen. Det fremgår af rapporten ”Danskernes Informationssikkerhed 2020”.

Online handel er i dag blevet ligeså almindeligt som handel i fysiske butikker. Vi shopper ofte på ”automatpilot” og indtaster hurtigt vores betalingsoplysninger uden rigtigt at tænke over det. Det forsøger digitale svindlere at udnytte til at hive informationer ud af os, fx om betalingskort. Heldigvis er der gode råd til sikker nethandel.

5 gode råd

På sikkerdigital.dk finder du disse 5 råd til at undgå de digitale fælder:

  1. Tjek, om der findes en ”Om os”-side, og om beskrivelsen lyder troværdig.
  2. Vær skeptisk, hvis varerne er markant billigere end alle andre steder.
  3. Kig efter sprogfejl og priser i skæve beløb.
  4. Tjek, om webadressen ser rigtig ud.
  5. Kig godt efter beløbet og butiksnavnet, når du får bekræftelses-sms fra Nets, inden du godkender.

  Læs mere om gode råd, når du handler på nettet på sikkerdigital.dk

Først publiceret: 29. januar 2022
Artiklen er sidst opdateret 18. februar 2022 kl. 13:45

Se, hvad vi ellers skriver om:

og