Ja til indvandrere på plejehjem: De er omsorgs-kvinder

Det danske sprog er det sværeste, men hvis man har gode kolleger og en god arbejdsplads, så lærer man mange ting.
Men den afgørende forudsætning er at lære sproget, siger sosu-hjælper Sezen Sabah, der selv har lært dansk som voksen og taget en faglig uddannelse på området, til DR Østjylland. 

Det var statsminister Mette Frederiksen, der i sin nytårstale sagde, at hun vil have langtidsledige kvinder med ikke-vestlig baggrund ud i ældreplejen og gøre nytte, for eksempel ved at smøre madder og gøre rent.
– Jeg ved godt, at man ikke fra den ene dag til den anden kan gå ind og arbejde på lige fod med kolleger, der har uddannelse og mange års erfaring. Men så kan man nogle andre ting, lød det i nytårstalen.

Dansk er afgørende

Sezen Sabah kom til Danmark fra Irak som 17-årig og har taget uddannelsen som sosu-hjælper. Hun arbejder på plejehjemmet Bjørnshøj i Trige nord for Aarhus, og hun ved hvor vigtigt, det er at lære sproget for at kunne passe jobbet.
– Man kan lave rigtig mange praktiske ting sammen, men hvis man bare sidder for sig selv, er det tomt. Man har psykisk behov for at snakke, siger hun til DR Østjylland.
Julie Rye er leder på Bjørnshøj og mener, at det vil kræve overskud fra plejehjemmet at tage hånd om kvinder i nyttejobs, men hun bakker forslaget op.

– Vi vil meget gerne bidrage til, at de her kvinder med anden etnisk baggrund kan komme på arbejdsmarkedet og bidrage til det danske samfund.

Succesoplevelse

Sezen Sabah er med på statsministerens tanke om, at kvinderne kan få gavn af at komme ud på plejehjemmene.
– Jeg er fuldstændig enig med hende, for det er et dejligt job, hvor man kan få en fornemmelse af succés ved at blive sosu-hjælper eller assistent. Det er en slags trappe for os ind i samfundet.

Julie Rye vurderer, at beboerne på Bjørnshøj vil acceptere, at ikke alle i et nyttejob taler godt dansk, og at de er vant til medarbejdere med mange nationaliteter.
– Men det kræver, at jeg vurderer, hvor det giver mening, at de har en én-til-én kontakt. Hvis de ikke taler sproget, så dur det selvfølgelig ikke, at de har beboerrelaterede opgaver. Så må vi finde noget andet, de kan, siger Julie Rye.

Motivation er afgørende

Det afhænger også af nyttejobbernes egen indstilling.
– Hvis de på ingen måde er motiverede, så tænker jeg ikke, at vi har et godt udgangspunkt for succes. Men hvis alle er motiverede, og vi tager godt imod dem og hjælper dem på vej, så tror jeg, at vi kan komme rigtigt langt.
Sezen Sabah tror, at mange indvandrerkvinder vil have et godt udgangspunkt for hjælpe beboerne.
– De er meget omsorgskvinder, kan man sige, og vant til at give meget. Men det er klart, at de skal guides på vej på arbejdsmarkedet. Hvis man står i en situation, hvor man ikke kan forstå begge sider, så bliver det svært at arbejde i det her fag, siger hun.

Sektor mangler hænder

Frederik Thuesen har som seniorforsker på forsknings- og analysecenteret Vive forsket i, hvordan ikke-vestlige indvandrere kommer i arbejde.
Han mener, det er en god idé at finde plads til den gruppe kvinder på plejehjemmene.
– Det er institutioner, hvor der mangler hænder. Behovet bliver bare større i de kommende år, hvor flere i de grupper, der er ansat i velfærdsstaten – sygeplejersker, sosuer og andre – går på pension. Så vi står faktisk lidt i en presset situation, siger Frederik Thuesen.
Det er også afgørende, at kvinderne får et puf ind i en branche, hvor der er job at få. Eller et kontant skub.
– Regeringen lægger op til, hvis man ikke møder op til sit nyttejob, så bliver man trukket i sin ydelse. Men der er også den gulerod, at det faktisk er en branche med jobmuligheder. Hvis man hænger i, så er det et sted, hvor man kan komme til at tjene en reel løn senere.

Giver vigtig erfaring

Vive har offentliggjort en undersøgelse for et halvt år siden, hvor kommunernes sagsbehandlere pegede på dårlige danskkundskaber og manglende faglige kvalifikationer som de største barrierer, forklarer Frederik Thuesen.
– I forhold til manglende kvalifikationer, så begynder man jo at få noget erfaring, når man kommer ud i et nyttejob på en arbejdsplads. Det kræver selvfølgelig, at de gør en indsats for at komme ind i de arbejdsopgaver og det arbejdsfællesskab, der er, siger han.
Men det stiller også krav til lederne på plejehjemmene.
– De skal tænke over, hvordan de andre medarbejderne kan drage nytte af de ekstra hænder og ikke bruge for meget tid på at instruere dem i hvad, de skal lave, siger Frederik Thuesen.
Han peger på, at det vil betyde noget for både samfundsøkonomien og den enkelte kommunes pengekasse, hvis de ikke skal betale kontanthjælp til den gruppe kvinder.

Læs hele historien om Sezen  på DR Østjylland hjemmeside HER

Kilde: DR Østjylland

Først publiceret: 10. januar 2022
Artiklen er sidst opdateret 19. februar 2022 kl. 12:11