Betal benzin med din nummerplade
Som den første benzintank har Cirkle K nu indført kontaktløs betaling bare ved hjælp af nummerpladen. Akkurat ligesom nummerpladeskanningen man kan bruge ved kørsel på de store broer,
I dag åbner en Danmarksnyhed og næsten også en verdensnyhed, hvis det altså ikke var fordi den svenske del af Circle K kom danskere i forkøbet:
Når Circle Ks danske kunder parkerer ved en stander for at tanke benzin, behøver de ikke længere fiske plastikkortet op af lommen. Som de eneste brændstofkunder i landet, kan de i stedet nøjes med at betale via bilens nummerplade.
Cirkle K har skabt en ny app, EASY FUEL, og det er ved hjælp af den, at du kan tanke og betale blot ved hjælp af din nummerplade.
“Hos Circle K er vi de første i verden til at tilbyde nummerpladebetaling, når du skal tanke på en af vores mere end 220 stationer”, skriver Cirkle K på deres hjemmeside om det nye tiltag.
Når man har installeret EASY FUEL app’en og registreret sig, så er det fremover bare at stige ud af bilen og med det samme begynde at tanke. Man behøver hverken kort eller kontanter. Systemet aflæser nummerpladen på bilen og låser den stander op, man har parkeret ved. Alt kan foregå 100% automatisk, så længe app’en er installeret og telefonen er med i bilen eller i din lomme.
Sådan gør du
Log ind med dit Circle K ID eller opret et nyt Circle K ID direkte i app’en.
Circle K ID knytter sig til dit mobilnummer og din email.
Indtast dine personlige oplysninger bl.a. dit betalingskort og selvfølgelig din bils nummerplade i EASY FUEL app’en – vær obs på, at hver nummerplade kun kan være tilkoblet én konto.
For at app’en fungerer skal du give tilladelse til, at app’en må kende din placering og du skal sige ja til push-notifikationer
Når du efterfølgende kører ind på stationen, så aflæser systemet din nummerplade, når du holder stille foran standeren
Husk fremover altid at have din mobil med dig, når du vil betale med EASY FUEL, så aflæser systemet automatisk din nummerplade.
Kendt fra de store broer
Løsningen med at matche en nummerplade med et betalingskort og en ydelse vil være kendt af mange danskere, der fx tager over Storebælt eller Øresundsbroen:
”Vi er stolte over, at vores kunder fremover kan betale via bilens nummerplade, når de tanker hos Circle K . Alt kan foregå 100% automatisk, så længe app’en er installeret og telefonen er med i bilen eller lommen. Det gør livet lidt lettere for vores kunder – og Circle K er først i verden med løsningen. Mere end halvdelen af vores stationer er allerede tilsluttet ”Easy fueld” og i slutningen af januar forventer vi, at alle er på,” slutter Sisse Follmann.
Her kan du læse mere om EASY FUEL hos Circle K og tilmelde dig
Først publiceret: 10. januar 2022
Artiklen er sidst opdateret 23. februar 2022 kl. 13:20