Elitekvinder overtrumfer hensyn til transkønnede
Dansk Idrætsforbund er kommet med 7 anbefalinger til, hvordan folk med en anderledes kønsidentitet lettere kan være en del af landets idrætsforeninger, og ikke mindst hvordan atleter konkurrerer lige og sikkert, når køn blandes.
Hensynet til eliteidrætsudøvere, der er biologisk fødte kvinder, bør være større end hensynet til transkønnede i elitesport.
Det er en af konklusionerne i den rapport, som en arbejdsgruppe i Danmarks Idrætsforbund (DIF) har været på vej med siden 2019.
Det skriver Jyllands-Posten.
Arbejdsgruppen har haft til opgave at finde ud af, hvordan man forholder sig til transkønnede i idræt.
DIF slår fast, at man vil anerkende transpersoners ret til at dyrke konkurrenceidræt, men transkønnede kvinder bør ikke have lov til at konkurrere med biologisk fødte kvinder.
Fysiologisk forskel
Det understreger Rikke Rønholt Albertsen, der er bestyrelsesmedlem i DIF, over for Jyllands-Posten.
– I forhold til et ligestillingsperspektiv vil man aldrig sige dette, men lige præcis i forhold til konkurrenceidræt er kvinder reelt handicappede i forhold til mænd.
– Biologisk fødte kvinder har ikke så meget muskelmasse, er ikke lige så store og har ikke så høj iltoptagelse som biologisk fødte mænd.
– Det giver ikke mening at kåre den bedste kvinde, hvis vi ikke anerkender den fysiologiske forskel. I DIF mener vi, at det er rimeligt at fastholde kvindekategorien.
– Nogle transatleter og nogle interkønnede atleter vil have nogle fordele i stil med fysiologiske mænd, og det vil være uforeneligt med at kunne stille op i kvindeklassen i nogle idrætsgrene, siger Rikke Rønholt Albertsen.
Debat raset i flere år
Debatten om transkønnede i elitesport har raset i flere år, og der er meget forskellige tilgange til emnet.
Eksempelvis er Den Internationale Olympiske Komité (IOC) gået anderledes til værks end DIF, der er Danmarks Olympiske Komité.
I november sidste år præsenterede IOC en ny vejledning om inklusion af transkønnede i idræt.
Retningslinjerne fastslår blandt andet, at man ikke bør antage, at en transkønnet kvinde har en naturlig, unfair fordel i forhold til en konkurrent, der er født som kvinde.
Et af de mest opsigtsvækkende tilfælde af transkønnede i elitesport opstod, da newzealandske Laurel Hubbard i sommer deltog ved OL i Tokyo.
Hun er født som mand, men skiftede køn, efter at hun havde passeret de 30 år, og hun deltog ved OL i vægtløftning på kvindesiden. Det hører med til historien, at Laurel Hubbard ikke gjorde sig gældende i medaljestriden.
De 7 idrætsråd angående køn
Dansk Idrætsforbunds nye rapport indeholder disse syv råd til danske idrætsforeninger, idrætsledere og trænere, og de favner tilsammen nuancerne ved inklusion af transkønnede, interkønnede og non-binære (personer som ikke ser sig selv om mand eller kvinde, red.) i idrætten. Nedenfor er rådene skåret helt ind til benet af formidlingsmæssige årsager. De detaljerede råd kan læses i fuld længde i rapporten. Se linket nederst i artiklen.
Råd 1: Tag stilling til dilemmaerne omkring kønsidentitetsforhold, så de ikke kommer overraskende, når situationen opstår.
Råd 2: Afdæk hvor 'kønnet' idrætten er, og dermed hvor stor en rolle det fx spiller at være stor, stærk og udholdende.
Råd 3: Lad de mandlige rækker være åbne for alle, da de fysiske forudsætninger hos transpersoner, interkønnede og non-binære ikke skaber konkurrencemæssige fordele.
Råd 4: Lad inklusion være tungtvejende i bredde- og motionsidrætten, da det her primært handler om det sociale, sundhed og frirummet frem for sportsresultatet.
Råd 5: Lad inklusion være tungtvejende i børne- og ungeidrætten, da børn - uanset kønsidentitet - oftest bare gerne vil være sammen med vennerne og ligesindede.
Råd 6: Lav en inkluderende kultur i idrætten. Det handler fx om at sætte grænser for sprogbrug og skabe inkluderende faciliteter og miljøer, hvor alle er trygge.
Råd 7: Lad lige konkurrence være tungtvejende i kvindernes eliteidræt for at prioritere hensynet til den store gruppe, der har fået tildelt køn som kvinde ved fødslen.
“Antalsmæssigt har vi ikke mange erfaringer med inklusion af transkønnede, interkønnede og non-binære (en som ikke identificerer sig som hverken mand eller kvinde, red.) i DIF-idrætten. Men vi kan spørge os selv, om vi har skræmt nogen væk med idrættens traditionelle og kønsopdelte kultur? Vi ser derfor denne rapport som en mulighed for at anerkende, at køn er mere flydende end det, vores idrætstilbud reflekterer,” siger Rikke Rønholt Albertsen, der er bestyrelsesmedlem i DIF.
I det omfangsrige arbejde, som er endt med 7 råd, har DIF fået hjælp af en bred vifte af personer fra fidrætten, offentlige institutioner, NGO’er, menneskerettighedsorganisationer, lægevidenskaben og miljøerne omkring LGBTI+.
Alle er kommet med input til rapporten, men det er alene DIF, der er afsender af rapporten.
Sikkerhed i idrætten
En af værdierne i DIF-idrætten – udover inklusion og lige konkurrence – er, at idrætten foregår sikkert, så alle beskyttes i størst muligt omfang.
“Hvis du er født som kvinde, men betragter dig selv som en mand, skal du så spille rugby mod mænd med de sikkerhedsrisici, der følger af, at du formentlig er fysiologisk mindre og lettere end de fleste mænd, du spiller mod?”
“Og vil de hormoner, du måske tager for at bekræfte din kønsidentitet, blive opfattet som doping?”
“De spørgsmål besvarer vi ikke i DIF, da svarene kan være forskellige fra idræt til idræt. Det er fx i det beskrevne eksempel op til rugbyunionen at vurdere. Men vi håber at kunne guide dem til at tage diskussionen med den nye DIF-rapport i hånden,” siger Rikke Rønholt Albertsen.
Idrætslivet er for alle
“Når vores forbund arbejder med spørgsmål, hvor ‘sikkerhed’, ‘inklusion’ og ‘lige idræt’ ikke nødvendigvis kan forenes, så skal de beslutte, hvad der betyder mest for dem. Derfor kommer vi ikke kun med én anbefaling, hvor ‘one size fits all’. Rapporten kommer med syv råd, som kan guide hver enkelt idræt i at fastsætte egne retningslinjer, som også tager reglerne i deres respektive internationale forbund i betragtning.”
“Som de syv råd viser, så ønsker vi i DIF, at alle skal kunne deltage og føle sig velkomne i foreningsidrætten uanset, hvordan de identificerer sig. Dog holder vi fast i, at det for nogle forbund kan give mening at fastsætte kvalifikationskriterier for kvindeklassen for at sikre en lige konkurrence. Argumenterne og nuancerne kan læses i vores omfangsrige DIF-rapport,” slutter Rikke Rønholt Albertsen.
Du kan læse rapporten og mere om DIF’s fokus på forskellige kønsidentiteter HER.
Først publiceret: 9. januar 2022
Artiklen er sidst opdateret 23. februar 2022 kl. 13:21
