Er det kærlighed? Pernille Vermund og Adam Price
Der går heftige rygter om, at Tv-kokken og dramaforfatteren Adam Price og Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, har været kærester i flere måneder. Parret er ret kryptiske om forholdet, når de bliver spurgt.
Christiansborg har længe svirret med rygter om at den nyskilte formand for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, har forelsket sig igen. Og denne gang i en person, som slet ikke har noget med politik at gøre. Nemlig dramaforfatteren og kokken, Adam Price.
Og lidt har han dog så alligevel med Christiansborg at gøre. Adam Price er nemlig hovedforfatteren bag DRs enormt populære TV-serie, ”Borgen”, som der kommer en ny sæson med senere i år.
De mange kæresterygter om Pernille Vermund og Adam Price fik ekstra næring, da Pernille Vermund forleden gæstede BT’s podcast “Helt væk” med Anders Hemmingsen.
Her blev hun konfronteret med de vedholdende rygter om hendes kærlighedsliv – der, hvis man skal tro jungletrommerne – involverer tv-kendissen, kokken og dramaforfatteren, Adam Price.
Og selvom den 46-årige Nye Borgerlige-formands svar mest lander på et bestemt ”nej” til spørgsmålet om et forhold til Price, så kommer hun med et ret så kryptisk svar, da hun bliver spurgt, om de to har udvekslet kys.
– Nej, griner hun, men tilføjer så:
– Men jeg sagde jo i starten af programmet, at jeg ikke kunne love, at jeg ikke ville lyve.
Her mødtes de
-Vi kendte ikke hinanden og sad ved hvert vores bord, men rykkede så sammen, og så har vi været venner lige siden, fortæller hun om den aften, hvor de to befandt sig på den samme restaurant i Hornbæk. Senere er parret dog blevet set flere gange i nattelivet i Københaven.
– Men der er altså kun tale om et venskab, slår hun fast i radioprogrammet.
Partilederen blev skilt fra finansmanden Lars Tvede i juli sidste år. Deres ægteskab varede i to år.
Året forinden blev Adam Price single efter at have været sammen med kæresten Annesofie Faurschou siden 2017. Han har tidligere været gift med Micha Jemer i fem år.
Begge parter har børn, så måske er det årsagen til at de vil være mere sikker på hinanden og parforholdet, før de står frem med deres kærlighed, som efterhånden er en offentlig hemmelighed.
Først publiceret: 7. januar 2022
Artiklen er sidst opdateret 23. februar 2022 kl. 13:22