Julegaver: Få styr på byttereglerne
Her er byttereglerne, når gaven er købt på henholdsvis nettet eller i en fysisk butik.

Julegaven er købt i en fysisk butik
- Gaven kan kun byttes eller returneres, hvis det er aftalt ved købet.
- Du skal kunne fremvise en bon, eller varen skal have et byttemærke.
- Du skal forvente, at varen skal kunne sælges igen som ny. Den må ikke være brugt, mærker må ikke være klippet af, og emballagen skal ofte følge med varen.
- En bytteret giver dig ret til at vælge en anden vare i butikken.
- En returret giver dig ret til at få prisen for varen udbetalt.
- Du skal overholde den aftalte frist.

Læs også
Julepynt gør dig ekstra glad
Julegaven er købt på nettet
- Er julegaven købt på nettet, er fortrydelsesfristen 14 dage, fra giveren af gaven har modtaget varen, medmindre der er aftalt en længere frist.
- Du skal inden for fristen meddele sælgeren klart og tydeligt, at du vil bruge din fortrydelsesret. Herefter har du yderligere 14 dage til at returnere varen.
- Du skal selv betale returportoen, medmindre netbutikken giver gratis returforsendelse.
- Du har selv ansvaret for gaven, mens du har den og under forsendelsen tilbage til netbutikken.
- Du må kun prøve gaven, som du kan gøre det i en butik, hvis du vil have alle pengene retur. Er gaven brugt ud over det, skal du selv betale, hvis gaven er forringet i værdi.
- Pengene for gaven vil typisk blive returneret til giverens konto.
Kilde: forbrug.dk
Først publiceret: 13. november 2021
Artiklen er sidst opdateret 20. december 2022 kl. 8:34