Dr. Elizabeth overrasker med at bruge stok

95-årige dronning Elizabeth støttede sig forleden til en stok ved en gudstjeneste i London. Foto: Pool/ Reuters /Ritzau Scanpix

95-årige dronning Elizabeth deltog forleden i sin første hele gudstjeneste efter Corona-epidemien… og hun brugte en stok!

Det vakte opsigt i England.

Den friske monark er højt elsket i sit hjemland, og selv om hun, ligesom vores egen dronning, holder strengt på sit privatliv, når det kommer til helbred og sygdomme, så havde mange bemærket, at den ældre kvinder, der blev enke sidste år, efterhånden var begyndt at gå mere langsom og måske også lidt usikkert.

Større komfort til dronningen

Da hun ankom til Westminister Abbey og steg ud af sin store sorte Rolls Royce, rakte hendes datter, prinsesse Anne, stokken over til sin mor, der tog imod den helt naturligt, og hvorefter hun støttede sig til stokken resten af besøget.

Det engelske hof forklarede efter gudstjenesten, at stokken var en del af nogle ændringer, der var lavet for at give dronningen “større komfort” ved især større arrangementer. Det indebar f.eks. også, at dronningen siden 2016 heller ikke bærer den tunge Imperial State krone ved åbningen af det britiske Parlament.

Opfordring til dronning Margrethe

Måske vores egen 81-årige dronning Margrethe også snart vil begynde at støtte sig til en stok.

Det har i mange år været tydeligt, at regenten er svært smerteplaget i ryggen, når hun skal stå stille, men under besøget i Grønland for nyligt, kunne alle se, at det nu også er svært for regenten at gå uden smerter. Nu er dronningen Elizabeth i hvert fald et godt eksempel.

Se videoen herunder, hvor dronning Elizabeth går med stokken ved ankomsten til gudstjenesten.

Først publiceret: 20. oktober 2021
Artiklen er sidst opdateret 2. november 2021 kl. 9:56

Emner: