Brugte møbler hitter – men bordet fanger

Sofaer, kommoder og senge. Større møbler er altid blandt de mest populære brugte ting, og her får du en guide til, hvad du bør overveje inden handlen.

Mange vil hellere give en genbrugsgave, hvis der står på ønskesedlen, at gaven gerne må være brug, viser DBA's undersøgelser.

Hvad end du går på Den Blå Avis eller lægger vejen forbi en genbrugsbutik, er der rift om de brugte møbler.

Ifølge DBA’s genbrugsindeks er møbler som sofaer og spiseborde altid blandt de mest søgte, men der er flere ting, du kan gøre for at lave en god handel.

Det første råd fra Julie Schoen, der er DBA’s talsperson, er at gå efter kvalitet. Dels giver det en tillid til, at møblerne holder længere, og så kan det give hjemmet noget ekstra, hvis de kendte mærker får noget patina.

– Visse møbler kan endda stige i værdi. Det gælder især, hvis de er gået ud af produktion, siger hun.

Tjek for lugt og komfort

Nogle gange skriver sælger, at møblet er fra et ikke-rygerhjem. Men Julie Schoen minder om, at der godt kan være andre lugte eller problemer med komforten, som man ikke kan læse i annoncen.

– Det er derfor alle sanser, der skal i spil, når man skal ud og købe møbler, siger hun.

Det er vigtigt, for reglerne er meget klare: Hvis varen ellers lever op til annoncen, er der ingen vej tilbage, når stolen, bordet eller sengen først ligger i traileren.

– Når du først har købt, så har du købt. Så tag dig god tid, og kig møblerne grundigt igennem, siger hun og fortsætter.

– Det tjener alle bedst at forventningsafstemme. Du kan også tage annoncen med og se, at sælgeren holder, hvad hun lover, siger Julie Schoen.

Hos Røde Kors er det heller ikke muligt at bytte i deres 250 genbrugsbutikker, men varerne er til gengæld kvalitetstjekket på forhånd.

– Der er jo nogle, der tror, at det er noget vakkelvornt skidt. Men hvis det er ved at falde fra hinanden, så sælger vi det ikke i butikkerne, forklarer Tina Donnerborg, der er Røde Kors’ chef for genbrug.

Led lokalt

Til gengæld er en begrænsning ofte, hvis man søger for snævert.

– Det er jo ikke sådan, at man bare lige kan slå op på en hjemmeside og få den i en anden farve. Man er nødt til at tage udgangspunkt i de møbler, der er, siger Tina Donnerborg.

Ifølge DBA’s talsperson, Julie Schoen, kan det være en fordel at søge lokalt, hvor omkostningerne til transport er mindre.

Hun oplever også, at selve transporten kan bruges i forhandlingen med private sælgere.

– Så lover du for eksempel at betale hurtigt og til den fulde pris, hvis sælger til gengæld leverer møblet til døren, foreslår Julie Schoen.

Uanset din tilgang anbefaler Tina Donnerborg fra Røde Kors, at man ikke bruger for længe på at beslutte sig.

– Tingene koster jo ikke så meget, som hvis de er helt nye. Og det er jo en præmis, at det måske er væk i morgen, siger hun.

Læg genbrug under juletræet

* 69 procent af danskerne vil gerne modtage genbrugsgaver. Det er en stigning på 23 procent i forhold til 2017.

* 69 procent vil hellere give en genbrugsgave, hvis der står på ønskesedlen, at den gerne må være brugt.

* Det er blandt andet for at spare penge, minimere overforbrug og give en unik gave, at danskerne giver genbrugsgaver.

* Mere end hver fjerde oplever, at modtageren bliver mere glad for genbrugsgaven end den, der er købt fra ny.

Kilde: DBA's genbrugsindeks 2021.

Først publiceret: 11. oktober 2021
Artiklen er sidst opdateret 15. oktober 2021 kl. 7:23

Emner: