Vind efterårsbogen: “Mad i fad”
Den nye bog, "Mad i fad", gør det overskueligt at tilberede et godt måltid mad her i efteråret.
Mad i fad er en fantastisk, overskuelig og på mange måder magisk måde at tilberede et godt måltid mad på. Hele retten tilbereder sig selv i ovnen i ét fad, og al saft, kraft og smag bliver i fadet.
De fleste retter i den nye bog “Mad i fad” kan klargøres på bare 15 minutter, og alt du skal bruge udover råvarer er en kniv, et bræt, en skål og et ovnfast fad.
Sundt og nemt
Ønsket med den nye bog er, at det skal være overkommeligt for alle at tilberede et sundt og velsmagende måltid. Og mens duften breder sig i køkkenet, får man frigivet tid til at hygge sig med familien eller forkæle sig selv med de ting, man holder af at lave.
Når først alle ingredienser er klargjort og snittet, passer retten sig selv i ovnen, og al saft og kraft bliver i fadet, så der ikke er brug for en masse specialprodukter eller saucer for at få maden til at smage godt. Mad i fad gør det – med andre ord – nemt og overkommeligt at spise godt og leve sundt.
Mad i fad
Bogen indeholder nemme opskrifter på velsmagende, sund og hjemmelavet mad til alle, der sætter pris på god mad. De flere end 60 opskrifter omfatter morgenmad/brunch, hovedretter (fisk, fjerkræ, kød eller vegetariske og veganske retter) samt desserter. Maden er næringsrig og farvestrålende, den appellerer til sanserne og er nem at lave i en travl hverdag.
Hver opskrift ledsages af foto, praktisk info til alternative ingredienser og sundhedstips om råvarerne. Alle retter – undtagen desserterne, er fuldgyldige måltider, som både indeholder fedtstoffer, kulhydrater og proteiner. Desuden masser af grøntsager, der giver energi til kroppen og skønne farver på tallerkenen.
Vind bogen
Forfatteren Anne van der Merwede er uddannet ernæringsterapeut og har i mere end 20 år arbejdet med kost og ernæring. Hun har fingeren på pulsen omkring de nyeste råvarer, nye trends, og hvilke råvarer der er nemme at få fat i. Anne har tidligere skrevet “En sund kvindekrop”, også udgivet på Muusmann Forlag.
Bogen er netop udkommet og koster 200 kroner.
Du kan købe bogen og de andre bøger hos Muusmanns forlag med 20% rabat ved at benytte koden fs20 på deres hjemmeside HER
Forlaget Muusmann og SeniorNews udlodder sammen tre eksemplarer af den nye bog, “Mad i fad”. Du kan deltage i konkurrencen ved at udfylde kuponen herunder. Vinderne bliver udtrukket onsdag 6. oktober 2021.
Vindere er Christian Hansen, Skørping, Mona Arvesen, Snekkersten og Annette Nielsen, Vejle Øst.
Først publiceret: 29. september 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 10:42