Hvad sker der med min Facebook, når jeg dør?

Har du taget stilling til, hvad der skal ske med din Facebookprofil når du dør? Du kan selv vælge nu. Se her, hvordan du gør og hvad du skal gøre, hvis du vil fortælle Facebook om et dødsfald.

Hvad sker der med min facebookprofil, når jeg dør?

Du kan selv bestemme, din profil skal ændres til mindesmærke eller slettes permanent fra Facebook, når du dør.

Hvad er et mindesmærke på Facebook?

Et mindesmærke er tænkt som et sted, hvor din familie og venner sammen kan mindes dig.

Når Facebook bliver gjort opmærksom på, at du er død, vil de automatisk ændre din profil til et mindesmærke.

Et mindesmærke indeholder:
• Ordene Til minde om vises ud for dit navn
• Dine billeder, opslag, video m.m. bliver vist på din profil med samme målgruppe, som da du delte indholdet
• Mindesmærket vises ikke som forslag til venner, synes godt om, annoncer eller påmindelser om fødselsdage
• Din eftermælekontakt kan bestemme, om dine venner må dele minder på profilen
Her kan du vælge, om din profil skal slettes eller omdannes til mindesmærke, når du dør

Hvad er en eftermælekontakt?

Du kan gøre det nemmere for dine efterladte, hvis du bestemmer, hvem der er din eftermælekontakt.
Læs mere om eftermælekontakter i Seniorhåndbogen

Hvordan fortæller man Facebook om et dødsfald?

Facebook har en blanket, hvor familien kan informere dem om et dødsfald.

Samtidig skal man vælge, om profilen skal ændres til et mindesmærke eller slettes.

Et foto eller en scannet version af dødsattesten er den bedste dokumentation. Du skal også dokumentere, at du er et nært familiemedlem eller bestyrer af dødsboet.

Du finder blanketten her.

Her kan du læse mere om mindesmærker, eftermælekontakter og, hvad der sker med din facebookprofil, når du dør.

Læs mere om Facebook og dødsfald i Seniorhåndbogen.

Først publiceret: 18. september 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 10:33

Se, hvad vi ellers skriver om:

og