Slut med at betale med kontanter

Nu strammes reglerne. Før måtte du betalt kontant op til 50.000 kroner. Fra 1. juli i år blev det ændret til 20.000 kroner. Det er for at komme sorte penge til livs.

Hvis du kommer ind i en butik med en stort bundt sedler i hånden, kan du risikere, at butikken ikke vil modtage dine penge. Det skyldes, at det 1. juli blev forbudt at modtage over 20.000 kroner i kontanter.

Før var grænsen på 50.000 kroner, men stramningen af den kontante beløbsstørrelse er sat i værk for at forhindre sorte penge i at komme ind i den almindelige samfundsøkonomi.

Private kan få bøder på 1.500 kroner for at forsøge at betale beløb over 20.000 kroner kontant. Hvidvasksekretariatet gør også opmærksom på, at betalingen heller ikke kan deles op i flere dele.

For mange kan det være vigtigt at kende denne beløbsgrænse efter pengeinstituttterne har indført negative renter.

Den negative rente har nemlig betydet, at rigtig mange danskere har trukket penge ud af deres pengeinstitut og ligger inde med store kontante beløb. Det er selvfølgelig både en stor risiko i forbindelse med tyveri, indbrud, brand og forsikring Men nu betyder det også, at man ikke kan betale kontant med over 20.000 kroner ad gangen, og det kan derfor være svært at komme af med store kontante beløb.

»I praksis betyder den nye beløbsgrænse, at det er blevet mere vanskeligt at vaske penge hvide gennem køb af f.eks. ure, biler og kunst”, siger Jørgen Andersen, der er leder af Hvidvasksekretariatet.

“Pengene kan stamme fra sort arbejde, narkohandel, røveri, menneskehandel, underslæb eller lignende. Og jo flere huller vi kan lukke, jo bedre er det selvfølgelig.”

“Vi vil gerne have at informationen om den nye beløbsgrænse når frem til de rette modtagere, som både er borgerne og de erhvervsdrivende. Der kan være tale om helt lovlige forhold, når man ønsker at betale kontant for f.eks. et ur, større partier vin, en båd eller når man foreslår håndværkeren at betale en reparation kontant. Men det kan i høj grad også være tegn på det modsatte, og derfor skal borgerne og særligt de erhvervsdrivende kende beløbsgrænsen,«

Bøde på 1.500 kroner

»Allerede før den skærpede beløbsgrænse, leverede vi et stigende antal underretninger videre til SØIK, politikredsene og andre myndigheder, og sammen med et øget fokus i samfundet på hvidvask og terrorfinansiering bliver vores samarbejdspartnere, de underretningspligtige stadig mere opmærksomme på, hvad der kan være tegn på hvidvask eller terror finansiering”.

“Når vi i Hvidvasksekretariatet modtager underretninger vurderer vi hvilke oplysninger, der skal bringes videre til andre myndigheder. Det kan f.eks. være Skattestyrelsen eller Finanstilsynet, eller f.eks. til efterforskning i PET eller i politikredsene,« siger Jørgen Andersen.

Ved overtrædelse af kontantforbuddet er den gennemsnitlige bødestørrelse for virksomheder 17.000 kr. og for enkeltpersoner 1.500 kr.

Først publiceret: 15. september 2021
Artiklen er sidst opdateret 16. september 2021 kl. 9:11