Verdens nyeste sky svævede over København
Der var et særligt syn på himlen over hovedstadsområdet forleden. Man kunne se de særlige asperitas-skyer over bl.a. Ishøj og Ørstedsparken.
Det er ikke så ofte, der kommer sky-relaterede nyheder, men i begyndelsen af ugen var der et meget spektakulært syn over hovedstaden, som mange tog billeder af, og bagefter stillede spørgsmål om.
Navngivet i 2017
Der er tale om en af verdens nyeste skyer. Og den er lidt af en sjældenhed, fortæller klimatolog fra DMI John Cappelen til DR Vejret.
– De er ganske nye, de blev først optaget i WMO (World Meteorological Organization) tilbage i 2017. Indtil da havde man diskuteret den i en årrække, men havde ikke haft noget navn til den, fortæller han om skyen, der siden 2017 har heddet asperitas.
– Du ser den ikke så tit som smukvejrs-cumulus-skyer, så det er en sjældnere foreteelse at se sådan en kaotisk sky, og gætter på, at vi kan være heldige at se asperitas-skyer på årlig basis.
En blandt mange
Oftest er der ikke kun én slags sky på himlen, og hvis man dykker ned i varianterne af skyer, så er der god grund til det. Skyer kan nemlig udvikle sig fra en slags til en anden, og flere af typerne har ofte følgeskab af hinanden.
Helt præcist er der 27 typer af skyer, delt op i 10 hovedslægter.
Præcis hvordan asperitas skyerne opstår, er der faktisk ikke helt enighed om. Men i følge John Cappelen er der dog en række fællestræk for de gange, de er opstået, siger han.
– Den optræder typisk med stratocumulus og altocumulus skyer. I en lidt ustabil atmosfære, hvor der bygges skyer op. Enten ved et frontsystem eller også ved kold luft, der trækker ind over et varmt hav, siger han.
To nye skyer
Da asperitas blev optaget i 2017, fik skyen også følgeskab af en anden “ny” sky. En volutus, eller rullesky på dansk. De blev tilføjet det store atlas, som den verdensomspændende organisation af meterologer, står bag. De særlige asperitas skyer i denne uge har hentet deres navn fra latin, hvor ordet betyder ”ujævn”.
John Cappelen karakteriserer asperitas-skyens udformning således:
– Det er jo en meget kaotisk situation på himlen, den er bølgelignende på undersiden af skyen, og karakteriseret af bølger i skybasen, og det giver den dramatiske, visuelle effekt, fordi den har en varierende grad af belysning og tykkelse. Det er et kæmpeflot skue, konkluderer han.
HER kan du læse mere om DRs tema om skyer
og HER kan du hører DRs podcast om vejret
Kilde: DR Vejret
Først publiceret: 27. august 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 10:19
